Logo_Web

Dejligt sommerhus i unik natur - kun 500 meter til stranden

Hus-ID: 8909
Rørsangervej 14 A, Store Sjørup
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Velkommen indenfor

Forestil dig at vågne op til lyden af fuglesang og frisk luft i det naturskønne Store Sjørup. Her, blot 500 meter fra vandet, ligger et dejligt fe­ri­e­pa­ra­dis – et hyggeligt og char­me­ren­de sommerhus, der indbyder til af­slap­ning og kva­li­tet­s­tid med dem, du holder af. Træd ind i det rummelige bryggers, hvor der er god plads til alt fra badetøj til barnevogn. Her er også en va­ske­ma­ski­ne, så du ikke behøver at tage så meget ekstratøj med. Det ve­lind­ret­te­de køkken har gode fa­ci­li­te­ter, der gør det nemt at trylle fe­ri­ema­den frem, mens duften spreder sig til den hyggelige vin­kel­stue. Her kan familien samles om det store spisebord og dyste i et af husets mange spil. I kan også slå jer ned i sofaerne og nyde en god film på TV eller foran brændeovnen, der sørger for ekstra varme på kølige aftener. Fra begge sider af stuen fører døre ud til overdækkede terrasser, hvor mor­genkaf­fen, feriemåltiderne og et glas vin kan nydes i ro og mag. Huset har to rummelige soveværelser – det ene med en blød dob­belt­seng, det andet med to en­kelt­sen­ge. Og som prikken over i’et ligger der et skønt anneks i haven, der både tilbyder to sove­plad­ser og en hyggelig køjeseng, som børnene vil elske.

Nyd livet udenfor

Når solen skinner, er der intet bedre sted at være end i den store, lukkede have. Her er der masser af plads til leg og boldspil, mens de voksne kan slappe af på ter­ras­ser­ne, der vender mod sydøst og sydvest – begge perfekte til sol­bad­ning og aftensmad under åben himmel. Tag en dukkert eller en gåtur og få "vind i håret” ved smukke Store Sjørup Strand, der blot ligger en spad­se­re­tur på 450 meter fra huset.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Store Sjørup ligger på det nordlige Djursland, omgivet af smuk natur og en strand, der er noget helt særligt. Stranden byder på fjordpræget bund tæt ved kysten, men gå ud i det lave vand, og du når sand­ban­ker­ne – her breder havet sig ud, så langt øjet rækker. Det unikke landskab minder om et vadehav med små saltvandssøer og tidevands render, som børn og voksne kan udforske sammen. Et lille smut på 10 km bringer dig til Udbyhøj, hvor en ka­bel­truk­ket færge fører dig over fjorden. På den anden side finder I en hvid ba­de­strand med blåt flag og noget af Danmarks reneste badevand. Har I lyst til andre eventyr, kan I besøge Fjellerup og købe en af Danmarks mest berømte isvafler. Er I til na­tu­ro­p­le­vel­ser og kultur, kan både Kyst- og Fjord­cen­tret, Gl. Estrup Slot og sten­dys­ser­ne ved Tustrup anbefales. Og hvis hele familien er med, er Djurs Som­mer­land, der har det med at finde på noget nyt hvert år, en oplagt mulighed – Nordens største for­ly­stel­ses­park er et sandt paradis for store og små legebørn. Og så er der selvfølge alle de mange andre spændende ting, der er på Djursland - I kan hurtig få nok at se til, men I kan også vælge bare "at være".





Other facilities

6 voksne
2 stk husdyr
112 m² Hus
Bygget i 2003
Brændeovn
Elvarme

Rooms

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Bryggers
Køkken
Soverum : 3
Stue

Distances

450 m til kysten
7.5 km til re­stau­rant
23.0 km til golfbane
450 m til havet

Rules

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Anbefalinger fra Sommerhusejer

For os begynder ferien allerede, når vi drejer ind ad Rør­san­ger­vej og får det første glimt af havet. Lige dér falder tempoet, og roen sænker sig i kroppen – hver eneste gang.

Vi elsker de mange mu­lig­he­der for gå- og van­dre­tu­re i området, uanset årstid. På varme som­mer­da­ge går vi gerne ud på sand­ban­ken og bader, og fiskeri fra kysten giver både ro og nærvær. 

Haven er et af vores ynd­lings­ste­der: her nyder vi den danske sommer, slapper af i hæn­ge­køj­en med en bog, spiller spil og ser børnene lege og grine. Hundene trives og har masser af plads til at tumle rundt.

Indenfor samles vi ofte i stuen. Det store spisebord betyder, at venner og familie kan være sammen omkring god mad, lange samtaler og brætspil. Sofaen indbyder til fil­maf­te­ner, ro og for­dy­bel­se eller bare til at nyde stilheden.

Vi bruger også huset som ud­gangs­punkt for op­le­vel­ser på Norddjurs. En tur til den gode bager i Ørsted er blevet en fast tradition, og området byder på skøn natur, hyggelige udflugter og op­le­vel­ser for hele familien – herunder en dag i Djurs Som­mer­land, som altid er et hit hos børnene.

Som­mer­hu­set er for os et sted med hygge, ro og nærvær. Et sted, hvor vi samler energi, er sammen som familie og skaber minder og det er netop den oplevelse, vi håber at give videre til jer som gæster.

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Faelles Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland