Spa- og aktivitetshus  - Blot 150 meter til dejlig Fjellerup badestrand

Spa- og ak­ti­vi­tets­hus - Blot 150 meter til dejlig Fjellerup ba­de­strand

Hus-ID: 8862
Lyngvej 14, Fjellerup strand og by
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
2 stk husdyr

Masser af ferieglæde året rundt!

Velkommen indenfor

Dette dejlige mur­stens­som­mer­hus inviterer til af­slap­ning, nærvær og hyggelige stunder – uanset årstiden. Her er god plads til den store familie i store, lyse rum. Den åbne in­dret­ning skaber en rar og afslappet atmosfære, hvor I hurtigt mærker ferieroen sænke sig.

Det lyse og ve­lud­sty­re­de køkken ligger i åben for­bin­del­se med stuen, så I let kan være sammen, selv når I laver for­skel­li­ge ting. Midt i køkkenet er der en kogeø med barstole – et hyggeligt sam­lings­punkt, hvor du kan læse avisen en stille morgen eller holde kokkene ved selskab, når der laves dejlig ferie mad. Spi­se­bor­det står i den hyggelige karnap, hvor der også er brændeovn, som I kan nyde lyden af og varmen fra, når I spiser.

Når I trænger du til lidt ekstra forkælelse, kan I glæde jer til husets wel­l­nes­saf­de­ling med både spabad, sauna og bruser – skønt efter en dukkert i havet, en blæsende gåtur eller en vinterdag med sne.

Der er fem soveværelser i huset – tre med dob­belt­sen­ge på første sal og to i stueplan, hvoraf det ene har dob­belt­seng og det andet en køjeseng. Med badeværelser på begge etager er det nemt at være flere afsted – hvad enten det er med stor­fa­mi­li­en, vennepar eller på tværs af ge­ne­ra­tio­ner.

I vil elske ak­ti­vi­tets­rum­met, hvor I blandt andet kan dyste i bord­fod­bold, billard og dart. Ak­ti­vi­tets­rum­mer ligger ved siden af køjeværelset, så børnene kan let gå til og fra leg og grin.

Praktisk bryggers.

Uanset om I drømmer om sommerens strandliv, efterårets lange gåture, vin­ter­hyg­ge med ild i brændeovnen eller forårets første solstråler på terrassen – så står dette feriehus klar til at byde dig velkommen året rundt.

Nyd livet udenfor

Udendørs venter en skøn have med alt, hvad der hører en rigtig ferie til. I kan slappe af på de dejlige fli­se­ter­ras­ser, grille lækker sommermad ved den murede grill eller nyde et varmt dyp i vild­marks­ba­det – under stjer­ner­ne. Børnene kan lege frit på græsplænen, hoppe løs på tram­po­li­nen eller bygge sandslot­te i sand­kas­sen, mens der tændes op i bålstedet til snobrød.

I et fredeligt hjørne af haven finder I lig­ge­sto­le, hvor I kan nyde stilheden med en god bog eller en lille lur i solen. Og fra det store soveværelse på første sal er der direkte udgang til en rummelig træterrasse med loungemøbler – det perfekte sted til mor­genkaf­fen, en rolig stund i solen eller et glas vin i aftenskæret.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Fjellerup Strand ligger midt i et af Nord­djurslands mest ef­ter­trag­te­de ferieområder – et skønt sted, hvor ro, natur og nærhed til havet går hånd i hånd. Her finder du en bred, børnevenlig strand med lavt vand, fin sandbund og det ef­ter­trag­te­de Blå Flag, der sig­na­le­rer både renhed og tryghed. Et oplagt sted til en hel dag med badning, strand­spil og af­slap­ning i solen.

Naturen omkring Fjellerup er både varieret og betagende. Du kan følge små veje og stier gennem bølgende land­ska­ber, grønne løvskove og forbi gyldne raps­mar­ker – ideelt til både cykel- og van­dre­tu­re i det fri. Og langs kysten er der frem­ra­gen­de mu­lig­he­der for lyst­fi­ske­ri, hvis du har en fi­ske­stang med i ba­ga­ge­rum­met.

Der er masser at opleve i området. Du kan besøge det im­po­ne­ren­de Mejlgård Slot, gå på opdagelse blandt sten­dys­ser­ne ved Tustrup eller dykke ned i historien på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Og så er der det berømte ishus i Fjellerup, der tiltrækker både børn og voksne med sine gi­gan­ti­ske isvafler – nogle kalder dem de bedste i Danmark!

Vil du have lidt mere fart over feltet, så ligger Djurs Som­mer­land kun et kvarters kørsel væk – en for­ly­stel­ses­park i topklasse for hele familien. Og på cirka en halv time når du Grenå, hvor du kan shoppe, nyde en god frokost eller tage på un­der­vands-eventyr blandt hajer, sæler og pingviner i Kat­te­gat­cen­tret. Mu­lig­he­der­ne hele Djursland er mange.

Andre faciliteter

10 voksne
2 stk husdyr
198 m² hus
1.211 m² grund
Bygget i 1979
Delvis renoveret i 2000
2 stk etager i lejemålet
Vild­marks­bad

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Køkken-alrum
Soverum : 5
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

150 m til kysten
700 m til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
150 m til havet

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Feriepartner Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland

Lignende sommerhuse