Stort og veludstyret aktivitetshus med spa, sauna og vildmarksbad til 12 personer i Øer
Hus-ID: 8404Drømmer I om en ferie, hvor både afslapning og sjove aktiviteter går hånd i hånd? Dette moderne og rummelige feriehus fra 2021 er perfekt til jer, der ønsker at kombinere komfort med masser af muligheder både indenfor og udenfor
Velkommen indenfor
Træd ind i et feriehus, hvor der er tænkt på alt for at give jer en uforglemmelig ferie. Det åbne køkken-alrum danner rammen om hyggelige fællesstunder, hvor samtalerne kan flyde frit, mens maden tilberedes. For de spilleglade er huset udstyret med både poolbord og bordfodbold, mens andre kan koble af i spaen eller varme sig i saunaen. Huset rummer 6 værelser – 4 i hovedhuset og 2 i det tilhørende anneks – samt 2 badeværelser, hvilket gør det ideelt for større familier eller grupper.
Nyd livet udenfor
På den store grund er der rigeligt med plads til både afslapning og aktiviteter. Dyk ned i det varme vildmarksbad, eller find roen i shelteret. Området omkring huset indbyder også til udforskning – hvad enten I foretrækker vandreture, mountainbiketrails eller en afslappende gåtur ned til færgelejet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Området omkring Øer er et hyggeligt og populært ferieområde tæt på skov og strand. Stranden er kendetegnet af lavt vand og sandstrand. Dog kan stranden visse steder være en blanding af sten og sand. Er I til cykling på mountainbike cykler, finder I i området en 13 km lang bane, som er inddelt i forskellige sværhedsgrader. Fra huset er der ca. 5 min kørsel til havnen i Ebeltoft og her finder man Glasmuseet, som er førende indenfor moderne glaskunst. På havnen finder man også flere gode spisesteder og der er altid mulighed for at købe friskfangede fisk. I Ebeltoft bys hyggelige brostensbelagte gader, finder man mange spændende butikker med b.la. brugskunst samt små hyggelige cafeer. Her ligger også byens mest besøgte seværdighed Det gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern for at blive gift. Fra huset er der en lille times kørsel til henholdsvis Kattegatcentret i Grenaa og Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland. Vi anbefaler også et besøg i et eller flere af de mange øvrige parker, som Djursland har at byde på, så som Ree Park, Skandinavisk Dyrepark og så må I ikke gå glip af en tur i Nationalpark Mols Bjerge – et paradis for naturelskere.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Vi elsker at bruge vores sommerhus til at hygge med vores venner eller samle storfamilien med der både har små børn, teenagere og unge voksne. Der kommer sommerhuset virkelig til sin ret med de mange værelser og aktiviteter. Nogle vil i vildmarksbadet, teenageren drømmer bare om at sove i shelteret og få fred og stjernehimmel, mens de små nyder den store græsplæne til havespil eller fodbold. Er vejret skidt, er der både Playstation og aktivitetsrum til dem, der hurtigt keder sig. Et stort køkken indbyder til fælles madlavning og lange formiddage over kaffen.
Gider vi ikke selv lave mad, tager vi tit ned på Fregatten Jylland. De har en lækker restaurant. Vaffelhuset inde på gågaden til en stor is og besøg i de mange kunsthåndværksbutikker er også fast på vores liste.
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
,






