Beskrivelse
Hyggeligt og delvist renoveret sommerhus beliggende i det hyggelige område Hejlsminde syd for Kolding. Huset er lyst indrettet med opholdsstue og nyt, separat landkøkken, hvorfra man har udsigt til vandet, moderne badeværelse samt to soverum. Fra køkkenet er der udgang til en terrasse og til grunden. 300 m fra huset kan man bade ved den offentlige, børnevenlige strand.
Området
Hejlsminde er et dejligt ferieområde med en fin badestrand, smuk natur og gode fiskemuligheder. Her er desuden et lille badeland, cafeteria og restaurant. De historiske byer Christiansfeld, Kolding og Haderslev ligger i kort afstand fra Hejlsminde. Kolding, som ligger 15 km nord for området, byder på spændende indkøbsmuligheder både i det store gågadenet og i Kolding Storcenter. Her ligger ligeledes et stort badeland med tilhørende kurbad samt seværdigheder som Koldinghus, en tidligere middelalderborg, som i dag er indrettet som kunstmuseum samt Trapholt, et moderne museum med kunst, design og kunsthåndværk.