Flot renoveret træsommerhus på lukket vej nær Blokhus Klitplantage
Hus-ID: BL1632Drømmer I om at holde ferie i rolige og naturskønne omgivelser? Så skal I se nærmere på dette fine sommerhus, der ligger på en lukket vej nær Hune Sø og Blokhus Klitplantage.
Indretning
Rammen om ferielivet er helt i top, for i 2020 blev sommerhuset renoveret på gennemført og omsorgsfuld vis. Alt lige fra køkkenelementer til badeværelsesinteriør, gulve og terrasser er blevet udskiftet, og huset har også fået en ny omgang maling, så det står helt skarpt og indbydende. Møbler i klassisk, skandinavisk stil passer perfekt ind i de atmosfærefyldte rum, og brændeovnen er naturligvis også med til at skrue op for sommerhuscharmen i opholdsafdelingen, hvor stue og køkken er forenet. Planløsningen byder desuden på tre gode soveværelser, hvoraf det ene ligger i et anneks med eget gæstetoilet. På sommerhusets badeværelse er der både vaskesøjle, gulvvarme og en flot bruseniche til morgenbadet.
Udendørs
Vil I gerne sidde ude i det fri, er den sydvendte terrasse et skønt sted at nyde sol og sommerliv. En del af terrassen er afskærmet af læhegn, og der er også et overdækket terrasseområde med glaspartier, der er oplagt til de lidt køligere dage og de lyse sommeraftener. Nær terrasserne er der sandkasse til de yngste feriegæster, og foran huset har I god plads til at parkere på grusbelægningen og i carporten.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger stort set for enden af Klintevej, og derfor kan I virkelig nyde feriefreden her på adressen. Lige nord for vejen ligger et grønt område med boldbane, som vejens beboere kan benytte, så hvis der ikke er plads nok i haven, kan I flytte familiens fodbolddyst herhen. Vil I ud i naturen, kan I nøjes med at snøre vandreskoene og begive jer af sted, for der er nemlig kort gåafstand til Hune Sø og til Blokhus Klitplantage. Indkøbsmuligheder kan I også nå til fods, og der er sågar kulturoplevelser lige i nærheden – i form af Anne Justs Have, Skulpturparken og Museet for Papirkunst.Sidst, men ikke mindst, har I nem adgang til Blokhus og Blokhus Strand, så en daglig dukkert i Vesterhavet kan sagtens blive del af ferieprogrammet.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).