Pragtfuldt sommerhus i rolige og natursmukke omgivelser tæt på Vesterhavet
Hus-ID: BL178Pragtfuldt sommerhus i rolige og natursmukke omgivelser tæt på Vesterhavet
Den helt ideelle base for en familie, som gerne vil være tæt på vandet og have kort afstand til andre gode udflugtsmuligheder.
Indretning
Sommerhuset er smukt indrettet i typisk skandinavisk stil med store vinduer, højt til loftet og møbler og udstyr af høj kvalitet; her er tale om et sommerhus i topklasse. Det store opholdsrum består af køkken, spiseafdeling og stue; samlet i ét stort rum og alligevel afskærmet af halvmure, som markerer, at hver afdeling har sin egen funktion. Sommerhuset har tre værelser og kan rumme seks overnattende personer, og badeværelset er med bruser og adgang til sauna. Her er alle tænkelige hårde hvidevarer, såsom opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, og med ild i brændeovnen spreder den hyggelige og afslappende feriestemning sig hurtigt til hele familien.
Udendørs
På den store naturgrund har man gode muligheder for at nyde sommeren i fred og ro, de høje træer giver en god afskærmning for trafik og forbipasserende. Børnene kan lege og spille på græsplænen og i sandkassen, mens de voksne kan betragte det hele fra den store og delvist overdækkede træterrasse. Desuden er der gratis adgang til tennisbane på grundejerforeningens fællesareal.
Beliggenhed
Saltum er et af de skønneste områder i hele Nordjylland. Her er masser af muligheder for at komme ud i naturen: Nols Sø, det fredede Lille Norge-område, det store stisystem gennem sommerhusområdet og klitterne og ikke mindst det store og fascinerende Vesterhav, som lokker både sommer og vinter. Har man børn med på ferien vil en dyst på den store minigolfbane på Jambo Feriepark eller en hel dag i Danmarks bedste forlystelsespark, Faarup Sommerland, helt sikkert være et hit. Indkøb kan man gøre i Saltum by i supermarked, hos bager og slagter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv