Nybygget kvalitetshus med enestående beliggenhed i første klitrække
Hus-ID: BL1699I kommer til at tilbringe dagene i helt ugenerede og utroligt naturskønne omgivelser, når I holder ferie i dette nybyggede kvalitetssommerhus ved Rødhus Strand.
Indretning
Da sommerhuset blev opført i 2020, sørgede man for at tilpasse arkitekturen til det smukke kystområde: Træfacaden og det levende tag falder godt ind blandt klitternes marehalm og fyrretræer, mens husets indre nyder godt af det flotte lysindfald, der falder gennem de mange store vinduer. Netop vinduerne giver jer samtidig en fri og uforstyrret udsigt over det åbne, kuperede landskab, hvilket må siges at være et helt perfekt bagtæppe, når der skal slappes af. Ferien kan foregå hele året rundt, for det moderne hus er udstyret med en energivenlig luft til vand-varmepumpe. Derudover er der gulvvarme i alle rum, inklusiv i bryggerset, på badeværelset og på de tre dejlige soveværelser, og i stuen står en brændeovn derudover klar til at sprede varme og hyggestemning. En alkove er et af stuens andre hyggeelementer, mens det lækre åbne køkken er endnu et eksempel på den høje kvalitet, der præger hele sommerhuset.
Udendørs
På den 2.883 m2 store naturgrund omkranses sommerhuset af bløde klitter, så det ligger nærmest i en gryde. Det betyder, at I bor dejligt afskærmet og ugeneret, og der er god mulighed for at finde en opholdsplads med læ, hvis I trænger til en eftermiddagslur i solen. Kommer I hjem fra et dyp i Vesterhavet, kan I skylle sand og saltvand af under den udendørs bruser, før I igen er klar til driverlivet på terrassen.
Beliggenhed
Her på Harehop er der god afstand til naboerne og en særdeles fredelige atmosfære, og sommerhuset ligger ligefrem i første række til Vesterhavet, for mod vest breder et åbent fredet areal sig. Vil I bade, tager det ikke mange minutter at skridte over klitterne og ned på den hvide sandstrand, og takket være den korte afstand kan turen uden problemer tilbagelægges flere gange dagligt. På Rødhus Strand er bilkørsel tilladt: Det er nok ikke nødvendigt at starte bilen, hvis I bliver her i lokalområdet, men vil I for eksempel besøge Blokhus eller Løkken, er det en skøn oplevelse at tage køreturen op langs kysten.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv