Stilfuldt sommerhus fra 2018 på stor grund
Hus-ID: BL1635Stilfuldt sommerhus fra 2018 på stor grund i grønt og roligt område
Holder I ferie her på Lyngdraget 19, bor I tæt på stranden, Fårup Sommerland og den hyggelige bymidte i Blokhus. Omgivelserne er uden tvivl dejlige –men der er nu også mange glimrende grunde til at blive hjemme i dette gennemført lækre og moderne sommerhus.
Indretning
Huset er opført så sent som i 2018, og kun de bedste materialer er blevet brugt til formålet. Det er en ren fryd at opholde sig inden døre – ikke mindst i opholdsrummet, som er et herligt rum med loft til kip og store glaspartier mod syd, øst og vest. Vinduerne lukker selvfølgelig masser af dagslys ind og giver samtidig udsigt til fyrretræerne, der omkranser naturgrunden. I den ene ende af rummet er et veludstyret køkken placeret. Midtfor står spisebordet, mens en blød sofaafdeling er indrettet nær brændeovnen, så kort sagt kan alle fælles ferieaktiviteter finde sted her. Planløsningen byder også på tre soveværelser, et toilet og et badeværelse, som alle er indrettet på elegant, stilsikker og komfortabel vis.
Udendørs
Ikke bare opholdsrummet, men også alle tre værelser er udstyret med glasdøre – sådet første I kan gøre om morgenen er at tjekke, om det er vejr til at spise dagens første måltid ude i det fri. En stor træterrasse smyger sig om tre af husets sider, så der er mange gode opholdspladser at vælge imellem. En del af terrassen er overdækket, mens en anden afdeling er en skøn, lille lomme, der får læ fra både huset, udhuset og et plankeværk. Grunden er med sine 3.150 m2 imponerende stor, og fordi den ligger for enden af en lukket vej, er det et dejligt sted at mærke roen og komme helt ned i ferietempo.
Beliggenhed
Hvis ikke al tiden skal bruges i jeres private oase, er der masser at give sig til i lokalområdet. Får I lyst til en dukkert eller en travetur langs Vesterhavet, er der knap to kilometer til stranden. Blokhus Klitplantage er perfekt til en skovtur, mens både Blokhus og Hune byder på spisesteder og indkøbsmuligheder. Er der børn med på ferien, må det næsten være et must at tage til Fårup Sommerland: Der er nemlig mindre end tre kilometer hen til den populære forlystelsespark, hvor I kan prøve vilde rutsjebaner, boltre jer i vandlandet og meget mere.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).