Hyggeligt sommerhus med stråtag og skøn atmosfære
Hus-ID: BV327Dette charmerende sommerhus er omgivet af fyrretræer og anden naturskøn bevoksning, og med sit stråtag passer det perfekt ind i ferieidyllen. Atmosfæren er tilsvarende god inden døre – og så hjælper det selvfølgelig også, at både Oksbøl Plantage og Blåvand by ligger inden for bekvem rækkevidde.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er indrettet med lyse farvetoner og møblement, der har en køn og klassisk stil, og det er selvfølgelig med til at skrue op for hyggestemningen inden døre. Det er også rart, at der er en brændeovn inden døre – især på en mørk aften, hvor I vil hygge jer i stuen med strikketøj, gode bøger eller brætspil. Hvis du ikke vil være eneansvarlig for madlavningen, kan du sikkert overtale nogle af de andre til at hjælpe dig med madlavningen i det åbne køkken, og hvis du har brug for at slå mave inden desserten, kan du lægge dig et øjeblik i stuens hyggelige alkove.
Nyd livet udenfor
En dejlig terrasse breder sig rundt om huset, og takket være hegnet og naturgrundens træer føles det ganske ugeneret at sidde her. I forlængelse af stuen er der et overdækket areal, mens resten af opholdsarealet er åbent, og der er selvfølgelig havemøbler og liggestole til rådighed foruden en grill, hvor I kan tilberede aftensmaden. Morgenkaffen kan du passende drikke i dagens første solstråler på det østvendte terrasseareal, der ligger ud for køkkenet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den lille lukkede vej, som huset ligger på, hedder Ved Skoven. Det er et helt passende navn, for et mindre, træklædt areal breder sig nord for sommerhusområdet, og Oksbøl Plantage begynder mindre end en kilometer væk. En sjov golfbane ligger lige i nærheden, og hvis du følger Blåvandvej mod sydvest, kommer du nemt frem til bymidten, hvor du finder et godt udvalg af helårsåbne butikker og spisesteder. Seværdighederne i byen inkluderer Blåvand Zoo, Tirpitz-museet og Blåvandshuk Fyr, men det allerstørste trækplaster er nu nok Vesterhavet og den fine, hvide badestrand. Og det er nemt at forstå, for her er skønt at være, uanset om det er vejr til at bade i sommersol eller gå tur i blæsevejr.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv