Hyggeligt og velindrettet sommerhus for enden af lukket vej
Hus-ID: BV130Meget hyggeligt og velindrettet sommerhus med rigtig god beliggenhed forenden af blind vej.
Velkommen indenfor
Når I træder op på terrassen foran sommerhuset, kan I allerede fornemme den hyggelige stemning der er i hele sommerhuset. Sommerhuset er velindrettet med køkken/alrum og stue ud i et. I stuedelen er der også en dejlig alkove, hvor man kan få en lur og børnene vil elske at lege i den. I alrummet er der brændeovn, hvor I kan tænde op på de kølige aftener. Den bagerste del af huset er indrettet med badeværelse, hvor der er gulvvarme, to værelser med dobbeltsenge og et værelse med sovesofa.
Nyd livet udenfor
Fra bryggerset træder I direkte ud på den 30 m2 store, sydvendte træterrasse, som er delvis overdækket. Her kan I nyde solen og den fredelige beliggenhed. Selve grunden er udlagt med lidt græs ved huset, men står ellers som naturgrund, hvor man kan dufte og se lyngen blomstre. På grunden er der en sandkasse til børnene.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset har en fantastisk beliggenhed et par kilometer fra Hvidbjerg Strand og Blåvand centrum.
Det ligger i meget fredelige omgivelser, forenden af en lukket vej. Bag huset ligger der et stort fredet klitområde og nogle minutters gang og I er ved det nye Tirpitz museum. Her er masser af muligheder for fredelige gå- og cykelture i den storslåede natur.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv