Beskrivelse
Indretning
Den lyse stue er indbydende og hyggelig, herfra er der adgang til den overdækkede del af terrassen. Fra stuen kommer du til spiseområdet og køkkenet som her er forenet på en god og funktionel måde. Huset har 3 soverum, 2 af dem har enkeltsenge og 1 har køjesenge. Badeværelset giver god plads når familien skal til. Et rigtig godt feriehus til familieferien og med oplevelserne lige uden for døren.
Udendørs
Huset ligger i en 900 m2 stor have, der er en dejlig stor græsplæne, hvor der kan leges og spilles. Terrassen vender mod syd og er delvis overdækket, et godt sted at samles og et godt sted at slappe af efter dagens ture. En god frokost på terrassen kan gøres bedre med lækre røgvarer fra Arnager Røgeri. Grunden er afskærmet af beplantning så du kan opholde dig ude uden nysgerrige blikke.
Beliggenhed
Arnager er en stille by, og det eneste sted på øen, hvor husene ligger i noget der kunne minde om en landsby. Karakteristisk for Arnager er dens ø-havn, som er forbundet med fastlandet via en 200 m lang træbro. I den stemningsfulde by findes et silderøgeri, et spisested samt et galleri, som er indrettet i en gammel bondegård midt i byen. Lige Øst for Arnager på vandreruten er der lige nu synlige Dinosaur fodspor, sat for ca. 144 millioner år siden. Den 17-20 meter høje Arnager klint lige vest for byen er ca. 94 millioner år gammel, rummer også mange forsteninger. God ferie.