Beskrivelse
Indretning
Stuen, spiseområdet og køkken deler rummet. Fra stuen er der udgang til en hyggelig udestue og herfra er der udgang til haven. Fra stuen og udestuen er der udsigt over Østersøen. Køkkenet er rummeligt og godt indrettet. Soverum er der tre af, 2 med enkeltsenge og et med køjesenge. Badeværelset er lille men funktionelt. Indgangen til huset går gennem en udestue, hvor det er muligt at opbevare cykler, eller tørre badetøjet. Et godt familiehus.
Udendørs
Huset ligger på en velpasset grund, hvor der er gode muligheder for at spille bold eller bare slappe af på græsset. Den møblerede terrasse foran stuen har udsigt over Østersøen, og her kan du samle familien til en grillaften.
Beliggenhed
Arnager er et gammelt fiskerleje med sin havn liggende ude i Østersøen. I Arnager finder du et af Bornholms aktive røgerier, hvor det er muligt at nyde friskrøget fisk og andre spændende retter. Ikke langt fra huset finder du en god og børnevenlig sandstrand. Der er gode fiskemuligheder langs kysten og fra broen, der går ud til havnen. Huset ligger godt for ture ud i det bornholmske sommerland.