Beskrivelse
Indretning
Her er en dejlig lys stue kombineret med spisestue og åben forbindelse til køkkenet. Fra stuen er der udgang til den delvist overdækkede terrasse. Køkkenet er klassisk indrettet og der er hvad der skal være. De 6 sovepladser er fordelt i tre soverum. Et soverum har dobbeltseng, de to andre har to enkeltsenge. Badeværelset er indrettet med bruseniche.
Udendørs
Der er en delvist overdækket terrasse, hvor solen kan nydes næsten hele dagen. Der er gode muligheder for læ, da terrassen fordeler sig på tre sider af huset. Grunden er på 1600 m2, hvilket giver lidt afstand til de omkringliggende huse.
Beliggenhed
Denne adresse er tæt på badestranden og på den lille Bakkahavn, hvor der er Røgeri med restaurant, minigolf, cykeludlejning med mere. På den lille havn, kan der købes frisk fisk, når de små både kommer ind med dagens fangst. Der er gode cykelveje i området og en rask lille tur til Slusegården eller lidt længer væk Dueodde kan godt anbefales. Vil man opleve en landsby, der blomstrer op i sæsonen, kan en tur til Snogebæk anbefales. Der finder man butikker og restauranter i flere varianter, så tag ud og oplev. God ferie.