Dejligt sommerhus i Sømarken, tæt på børnevenlig sandstrand
Hus-ID: 1473Indretning.
Godt indrettet hus som er lyst, indbydende og med en god standard. Dejlig lys stue med plads til hele familien og hvor store panoramavinduer giver et skønt lysindfald og et godt udsyn over grunden. Spiseområdet og det funktionelle køkken er forenet på en god og hyggelig måde, så det er muligt at følge med uanset, om du sidder ved spisebordet eller har gang i køkkenet. De tre værelser er indrettet med henholdsvis dobbeltseng, 1½-mands seng og det sidste med en enkeltseng. Husets badeværelse har toilet og bruseniche. Dette er et hus, hvor dagen bare kan nydes inde og ude.
Udendørs.
Husets møblerede terrasse er solrig og ugeneret, så herfra kan solen nydes imens I lader op til turene på Bornholm. Start dagen med at dække op til morgenmad på terrassen og planlæg dagens oplevelser i disse smukke omgivelser. Til aften kan I nyde aftensmaden og naturen imens dagen afrundes - måske der kommer et rådyr forbi. Bilen kan parkeres ved huset.
Beliggenhed.
Dette hus i Sømarken er kun få meter fra en dejlig og børnevenlig sandstrand. Sømarken har meget at tilbyde, bl.a. det kendte Bakkarøgeri, som er beliggende kun et stenkast fra huset. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i den lille by Pedersker. Huset er også et godt udgangspunkt for ture rundt på resten af øen - blandt andet Snogebæk med små hyggelige butikker eller Almindingen med nogle af Danmarks bedste mountainbike spor. God aktiv ferie.