Flot feriehus tæt på den smukkeste strand på Mols i Begtrup Vig
Hus-ID: 8233Velkommen til et ferieparadis, hvor skandinavisk design og komfort går hånd i hånd. Dette skønne feriehus på Nordstjernevej byder på lyse rum, en brændeovn til hyggelige aftener og et veludstyret køkken, der gør feriemaden til en leg. Beliggende tæt på den børnevenlige Begtrup Vig strand og med adgang til Nationalpark Mols Bjerges smukke natur, får I den perfekte kombination af afslapning og oplevelser.
Velkommen indenfor
Træd indenfor i et lyst og velindrettet feriehus med skandinavisk charme. Stuen er indrettet med hyggelig brændeovn og adgang til Chromecast, så I kan streame jeres egne TV- og streamingtjenester via husets Chromecast og egen mobil/tablet. Køkkenet er åbent og moderne med alt, hvad I skal bruge, inklusiv opvaskemaskine. Feriehuset rummer tre rummelige soveværelser – to med dobbeltsenge og ét med to enkeltsenge. Badeværelset er flot og praktisk med gulvvarme og bruseniche, så både børn og voksne kan nyde komforten.
Nyd livet udenfor
Udendørs venter en stor, velplejet grund, hvor børnene kan boltre sig på græsplænen, og de voksne kan nyde en god bog på terrassen. Haven byder også på ”vild med vilje”-områder, der trækker naturen tættere på. Der er flere terrasser omkring huset, alle udstyret med gode havemøbler og grill – og den overdækkede terrasse gør det muligt at spise ude, selv når duggen falder.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Begtrup Vig strand er et hyggeligt sommerhusområde med den skønneste sandstrand og sandbund og derfor meget børnevenlig. Området er beliggende tæt på Nationalpark Mols Bjerge og indbyder både til cykel og traveture i den skønne natur. Fra huset er der ca. 20 km til Ebeltoft by med de mange turistattraktioner. Her finder man i hjertet af Ebeltoft Det gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern for at blive gift. På havnen i Ebeltoft finder man flere hyggelige specialbutikker, cafeer og gode spisesteder og der er muligheder for at købe friskfangede fisk hver dag. Hvis turen skal gå til Århus er der 50 minutters kørsel. Har man lyst til at opleve vilde dyr på nært hold, kan vi anbefale en tur til Ree-park som ligger ca. 1/2 times kørsel fra huset. Her kan man komme på jeep safari og komme tæt på giraffer og næsehorn. Er man til hurtige ruchebaner og forlystelser for store og små og barnlige sjæle, kan vi anbefale en tur i Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland, som ligger en god halv times kørsel fra huset.
Dette feriehus har det hele: hygge, natur og adgang til uforglemmelige oplevelser!