Ældre, hyggeligt sommerhus 500 meter fra Bjerregård Strand
Hus-ID: 603Beliggenheden i klitlandskabet og den sydvendte solterrasse er nogle af de detaljer, der gør det til en skøn oplevelse at holde ferie i dette sommerhus. Bjerregård Strand venter bare 500 meter væk, så hvis I vil bade eller gå tur langs med Vesterhavet, kan I være dernede på få minutter, hvorefter I kan gå tilbage til huset og varme jer i saunaen.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er på 72 m2, og det har ligget her i Bjerregårds klitlandskab siden 1980. Inden døre er køkken og stue slået sammen, så det er nemt at inkludere madlavningen i de fælles hyggestunder. Om aftenen kan I samles i sofaafdelingen og nyde roen, mens I ser en spændende film eller jeres yndlingsserie på tv’et – måske med tæpper, snacks og stearinlys for ekstra hygge. I den anden ende af huset ligger tre gode værelser med i alt fem sovepladser, og et badeværelse med tilhørende sauna er også del af planløsningen. Ved siden af hoveddøren har I adgang til et lille vaskerum, hvis I får brug for at benytte vaskemaskinen og tørretumbleren. Huset er de seneste år blevet delvist renoveret, med nyt gulv, nyt køkken, renoveret skorsten og nyt nye møbler, heriblandt nye senge og nye sofaer.
Nyd livet udenfor
Når solen skinner, og feriestemningen for alvor melder sig, er sommerhusets sydvendte terrasse det perfekte samlingspunkt. Her kan I læne jer tilbage i liggestolene, nyde en god bog i skyggen under den overdækkede del eller tænde op i grillen til en afslappet middag under åben himmel. Terrassen er godt afskærmet, så I kan sidde i læ, selv når vestenvinden rusker let i klitterne. De yngste kan lege i sandkassen, mens I nyder udsigten over den store naturgrund med lyng, marehalm og alt det, der hører en ægte ferie i klitlandskabet til
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger for enden af en lille, lukket vej bare 500 meter fra Bjerregård Strand. Efter at have passeret klitterne står I lige foran Vesterhavet, og uanset om I er kommet for at bade, gå lange ture i vandkanten, flyve med drage eller dase på stranden, er I kommet til det helt rette sted. I Bjerregård finder I en købmand, og hvis I vil have flere indkøbsmuligheder, kan I køre nordpå til den charmerende fiskerby Hvide Sande. Det er en flot køretur op ad Holmsland Klit, og på vejen passerer I blandt andet det fine frilandsmuseum Abelines Gaard såvel som et af de gode surfspots ud mod Ringkøbing Fjord.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv