Lille lejlighed i skønne omgivelser og med Pedersker mølle i baghaven
Hus-ID: 4725Indretning
Lejligheden ligger på en stor ejendom, her ligger foruden dette lejemål også 4726. Ejeren bor også på gården.
Der er fælles entré til de to lejligheder. Denne lejlighed har en stor stue med sofaarrangement, lænestol og fjernsyn. Fra stuen er der udsigt til haven. Køkkenet ligger i forlængelse af spisepladsen, med vinduer mod gårdspladsen. Ved siden af spisepladsen er der en dobbelt sovesofa, som egner sig til børn, da den er 180 lang og 120cm dyb. Soveværelset har en dobbeltseng. Badeværelset er ældre men funktionelt og har indgang fra entréen. En god lejlighed med skønne omgivelser.
Udendørs
Denne skønne ejendom har en stor dejlig have, her er der god plads til at børnene kan lege og spille bold. Der findes flere sæt fælles havemøbler og grill. På ejedommen findes der et par gæs som går frit omkring og holder ukrudt væk. Ejeren har hund og bor på gården. I baghaven ligger Pedersker Mølle, som er den ældste bevarede stenmølle på Bornholm og er bygget af lokale sandsten. Der er en lille gårdsplads foran huset, bilen kan parkeres ved siden af ejedommen mod vejen.
Beliggenhed
Ejendommen ligger ved siden af Søndre Landevej, som går mellem Rønne og Nexø. Vejen ved siden af går ned mod stranden. Tag cyklen eller gå de 2500meter ned til sandstranden. Eller hvorfor ikke cykle til Snogebæk eller Aakirkeby.
Indkøbsmuligheder er der i den lille by, Pedersker (Pærsker), kun 1400m fra huset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv
Rengøring inklusiv