Hyggeligt landhus beliggende på Østmøn ikke langt fra Liselund Slot og tæt på Klintholm Havn.
Hus-ID: 4037Her kan I nyde naturen og omgivelserne og ikke mindst de mange muligheder for oplevelser på Møn.
Velkommen indenfor
Her er plads til jer alle og så snart I træder indenfor, mærker I roen sænke sig. I dette hyggeligt indrettede hus med sjæl, som er bygget i 1875, finder I en entre med klinkegulv, og et godt køkken, med alt der skal til for at lave nogle dejlige måltider i fællesskab. I forlængelse at køkkenet er der en skøn spisestue med smukt lysindfald og brændeovn, samt varmepumpe. Her kan I selv vælge, om I vil sidde inde eller åbne terrassedøren og gå ud på terrassen og sidde. Fra spisestuen er der adgang til en stue som har en dobbeltsovesofa og WIFI. Her er et soveværelse med en dobbeltseng. Huset har et stort badeværelse med toilet og håndvask samt bruseniche og et puslebord. På 1. sal er der endnu et skønt soveværelse med en dobbeltseng. 1. salen bliver opvarmet med el radiatorer.
Nyd livet udenfor
Når du træder udenfor på terrassen, er der en skøn udsigt til markerne. Terrassen ved stuen har gode havemøbler og her kan I nyde et glas vin på de lune dage og aftener og samtidig have et øje på ungerne, der kan lege i haven. Her finder I både plads til hygge, afslapning og natureventyr.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dette område på Møn, har de perfekte rammer for en vellykket ferie. Klintholm havn har et fantastisk miljø og atmosfære og er en aktiv lystsejler- og fiskerihavn og derfor kan du købe frisk fisk eller fange den selv. Her finder du også hyggelige sommerrestauranter, galleri og købmand i det maritime miljø i havnen. Udover en dejlig sandstrand ved Klintholm Havn, er her legeplads, boccia, cykelbane og grillplads. Klintholm Havn ligger ikke langt fra Møns Klint. I har også mulighed for, at besøge det lokale ismejeri Møn Is, som har åbent fra påske til efterårsferien. Her kan man klappe en ko, og sidde udenfor og nyde den dejlige is.
Nærmeste indkøbsmulighed er Brugsen i Borre og lidt længere væk den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen.
Møn er i 2017 kommet på UNESCOs liste over Biosphere områder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv