Flot sommerhus med unik be­lig­gen­hed i Bjergene

Hus-ID: 16642
Vindekilde Strandvej 30, Ordrup
8 gæster
6 soveværelser
2 badeværelser
1 stk husdyr

Bjergene i den syd­ve­st­li­ge del af Odsherred udgør den sydlige del af Vejrhøjbuen, og i dette pragt­ful­de fredede område med udsigt over havet finder du dette flotte sommerhus. Det er opført i stilen som de tidligere hus­mands­ste­der, som fandtes på de magre jorde, og som i dag rummer nogle af de bedst be­lig­gen­de og mest eks­klu­si­ve boliger. Området ligger tæt på den hyggelige landsby Ordrup og tæt på god ba­de­strand

Velkommen indenfor

Du vil føle dig hensat til en anden tidsalder i den pragt­ful­de dag­ligstue med fritlagte bjælker og loft til kip, den gam­mel­dags porcelænskak­ke­lovn og stort spisebord, hvorfra du kan se ud over Sejerø Bugten og Nekselø. I det hyggelige landkøkken vil du nyde at brygge kaffen og forberede mor­gen­ma­den og de andre måltider til familien. Efter en god travetur eller en dag ved stranden er det skønt at indtage husets sauna, inden du går til ro i et af de hele seks soveværelser i den stråtækte ejendom i to plan.


Nyd livet udenfor
Den store na­tur­grund skråner ned mod kysten ved Vin­dekil­de Strandvej med pa­nora­maud­sigt over Sejerø Bugten og kig til både Nekselø og Sejerø, ja endda helt til Ka­lund­borg i klart vejr. Der er flere dejlige træterrasser med bord- og bænkesæt i træ, hvor du kan sidde og nyde den fan­ta­sti­ske udsigt fra første parket og den ro og fred, som hersker i det fredede naturområde. Med få skridt når du ned til den ugenerte sten­strand, hvor du kan sætte hav­ka­jak­ken, dit windsur­fer­bræt eller SUP i vandet eller måske har du taget fi­ske­stan­gen med hjemmefra, for på sten­re­ve­ne er gode fangst­mu­lig­he­der af blandt andet havørred, men også fladfisk og i sæsonen hornfisk. I nærheden findes den of­fent­li­ge sand­ba­de­strand Vraget, som hører til blandt de bedste strande i Odsherred.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Lige ved siden af sommerhuset ligger Vejrhøjstien, som er en nyanlagt vandresti op til Vejrhøj.

Vejrhøj er med sine 121m over havet blandt Sjællands højeste punkter og er i øvrigt det højeste punkt i Vejrhøjbuen. Herfra er der en enestående udsigt - fra den udtørrede Lam­mefjord i øst over Dragsholm slot til Nekseløbugten med strandsødannelsen ved Sand­dob­ber­ne. I klart vejr ses hele land­ska­bet fra Ka­lund­borgs høje skorstene, videre til Nekselø, Samsø, Jylland, Sejerø og Ordrup Næs med Sjællands Odde i ho­ri­son­ten. Bronzeal­der­fol­ket har for at ære deres afdøde anlagt en af nærområdets 14 bron­ze­al­derhøje på toppen af Vejrhøj.

Stien på 3,8 km fører igennem enestående natur, der ikke tidligere har været tilgængelig for publikum. Bemærk, at stien er meget stejl og ikke kan anbefales til gangbesværede. Den har på steder en stigning på 18 pct. og kan samtidig være både glat og ujævn.




Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
140 m² hus
21 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 1999
2 stk etager i lejemålet
Havudsigt

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 6
Stue

Afstande

2,6 km til re­stau­rant
4,8 km til golfbane
10,2 km til svømmehal

Regler

Rygning ikke tilladt
Opladning af elbil tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Odsherred

Feriepartner Odsherred

I Odsherred vil du opleve fortidens indflydelse på nutiden. Mærk vinden i håret i det bakkede landskab skabt af istiden. Besøg kunstnere som er inspireret af det særlige lys fra havet eller gårdbutikkerne som inviterer indenfor til smagsprøver på grøntsager fra den inddæmmede Lammefjord. En unik sommerhusferie i dit tempo hvor naturen og havet vil omfavne dig og dem du elsker.

Feriepartner Odsherred

Lignende sommerhuse