Skønt træ­som­mer­hus med fan­ta­stisk udsigt over fredet he­deland­skab

Hus-ID: 0134
Gertrud Rasksvej 10, Kongsmark
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hvis drømmen er at holde ferie i naturskønne om­gi­vel­ser, er dette char­me­ren­de træsommerhus et oplagt valg. Fra både stuen, udestuen og terrassen har I nemlig den smukkeste udsigt over et fredet he­deland­skab, og en kort gåtur fra huset ligger både Kirkeby Plantage og Vadehavet.

Velkommen indenfor
Inden døre er atmosfæren lys og let, for de mange vinduer åbenbarer ikke bare udsigten, men sørger også for et skønt ly­sind­fald. I bedste som­mer­hus­stil er der umalede trælister på væggene og brændeovn i stuen, og det hyggelige møblement bidrager til den gode stemning. Stue og køkken danner tilsammen et stort og herligt op­holds­rum, hvor I kan hygge jer med mad­lav­ning, brætspil, en god film eller andre fælles fe­ri­e­ak­ti­vi­te­ter. Hyg­ge­stun­der­ne kan al­ter­na­tivt foregå i udestuen, hvor pa­nora­maud­sig­ten virkelig imponerer – og hvis det er køligt udenfor, kan I forkæle jer selv med en tur i husets sauna. Planløsningen består derudover af et badeværelse og tre soveværelser, og alle rum præsenterer sig på pæn og velholdt vis.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets sydvendte ter­ras­se­miljø er perfekt ori­en­te­ret i forhold til solen såvel som udsigten over den vidt­strak­te hede. Mens I sidder og beundrer na­tu­rom­gi­vel­ser­ne, kan I nyde et godt måltid mad – som endda kan til­be­re­des ude i det fri på grillen. Bilen kan trygt parkeres i carporten, og på græsplænen er der masser af plads til leg og havespil.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Udover at være nabo til et åbent na­tur­land­skab, ligger som­mer­hu­set på en lille vej, hvilket un­der­stre­ger den idylliske atmosfære. Kirkeby Plantage, der ligger i nærheden, er et dejligt sted at gå tur – og det kan klart anbefales at fortsætte gennem plantagen og ud til Spids­b­jerg, som er et af Rømøs højeste punkter og derfor en dejlig ud­sigtspost. Får I lyst til at komme ud til vandet, har I nem adgang til både øst- og ve­st­ky­sten på Rømø. Vestpå kan I bade i Ve­ster­ha­vets salte bølger på den børne­ven­li­ge Lakolk Strand, og fra østkysten kan I nyde det flotte vue over Vadehavet og ind mod det jyske fastland. Vadehavet er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste og er derudover Danmarks største na­tio­nal­park, og der bliver ar­ran­ge­ret flere udflugter, hvis I gerne vil stifte nærmere be­kendt­skab med ti­de­vands­området på en guidet tur.

Andre faciliteter

6 voksne
112 m² hus
Bygget i 1988
Sauna
Udsigt over landskab
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Spisestue : 2
Stue

Afstande

7,0 km til re­stau­rant
6,5 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse