Det støttede vi
Støttede projekter i 2019
Foreningen KUNSTØ
Støttet med 5.000 kr
KUNSTØ bidrager til at skabe unikke oplevelser for øens borgere og til at flere udefrakommende vælger Samsø til hvert år i uge 26.
Foreningen KUNSTØ samler sammen til et større værk hen mod slutningen af årets KUNSTØ-uge.
Pederpladsens Venner
Støttet med 5.000 kr.
Pederpladsen i Besser er et grønt område, der året rundt bruges af byens borgere og deres børn.
De lokale bruger pladsen til Grundlovsmøder, Skt. Hansaftens hygge, musikoplevelser m.m. Mange turister med børn bruger området til afslapning og hygge, når de holder pause på cykelturen.
Bidraget er søgt specifikt til renovering af de gamle legeredskaber og nyindkøb af rutschebane/klatrevæg.
_________________________
Støttet projekt i 2018
Brundby Ballen Ungdoms Idrætsforening og Brundby Borgerforening
Støttet med 10.000 kr.
Stien er en del af en større projektplan for at øge den rekreative værdi omkring Møllestubben.
Et projekt, der, ud over stabilisering af selve Møllestubben, hvorfra der er en fantastisk udsigt, også indbefatter shelters og bålplads, indhegning af sportspladsen, årlige events og meget mere.
Projektet er også en del af foreningernes tidligere arbejde med at udvikle stisystem omkring Brundby.