FeriepartnerPrisen – en national pris

FeriepartnerPrisen er vores anerkendelse af lokale ildsjæle, der brænder for gode oplevelser i deres lokalområde. For os er det nemlig vigtigt at værne om de lokalområder, vi med vores 27 Feriepartner-bureauer over hele landet er en del af. Fordi vi selv har hjemme i de lokalområder, og fordi vi ønsker, at de skal være attraktive for såvel feriegæster som sommerhusejere og faste beboere.

Vi uddeler FeriepartnerPrisen til tre initiativer, der fremmer gode lokale oplevelser i et eller flere af de 27 lokalområder, vi selv er til stede i.

For at komme i betragtning til FeriepartnerPrisen skal du have modtaget støttepenge fra Oplevelsespuljen samt ført dit initiativ ud i livet.

Prisen består af en 1., 2. og 3. præmie på hhv. 50.000, 30.000 og 20.000 kroner – øremærket til yderligere udvikling af projektet.

Feriepartners Oplevelsespulje

FeriepartnerPrisen er den naturlige forlængelse af Feriepartners Oplevelsespulje.

Oplevelsespuljen er en støttepulje henvendt til lokale ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, som ligesom os holder af deres område og ønsker at udvikle det.

Vi uddeler i år mere end 1 million kroner fra vores 27 områder til lokale initiativer, der ønsker at skabe gode oplevelser i et lokalt område for at fremme dets værdi.

Det kan for eksempel være etablering af en picnicplads på en naturskøn plet eller koncerter på havnen i sommerhalvåret.

Vi tildeler midlerne fra Oplevelsespuljen til ét eller flere udvalgte projekter i hvert område i marts måned.

National kåring i november

I november indstiller hvert bureau et lokalt initiativ fra deres område, der har modtaget støttekroner fra Oplevelsespuljen, til FeriepartnerPrisen. Der er altså 27 nominerede i kampen om æren og de tre pengepræmier.

Sidst i november kårer vi de tre vindere i København.

En ekstern jury udvælger de tre bedste projekter ud fra kriterierne, at projektet skal være helt eller delvist realiseret og have en beviselig effekt på lokalområdet.

Luk