Niels Halds Fabelverden
Træd ind i Niels Halds Fabelverden, hvor mytologi og natur mødes i et eventyrligt univers.
Se bådene blive restaureret, mærk duften af træ, og kom tæt på kystens håndværk. Han Herred Havbåde ved Slettestrand byder på ægte historie og feriestemning.
Ved Slettestrand kan du opleve Han Herred Havbåde – der er et aktivt bådeværksted, hvor der hver dag bliver holdt fast i det gamle, stolte håndværk og de gode og skæve sørøverhistorier. Her restaurerer erfarne bådebyggere nemlig de klassiske danske havbåde, som i generationer har været en vigtig del af livet langs vestkysten.
Det er ikke et museum, men et aktivt værksted, hvor duften af træ og lyden af værktøj skaber en oplevelse fuld af autenticitet. Værkstedet har altid døren åben, og bevæger du dig indenfor, kan du følge arbejdet på nært hold, stille spørgsmål og mærke, hvordan traditionerne stadig lever i hver planke og detalje.
Flere af bådene fra blandt andet Thorup Strand bliver vedligeholdt her, og værkstedet byder glædeligt velkommen til dig, der er nysgerrig på det gamle håndværk. Når du har set værkstedet og suget historien til dig, kan du gå en tur ned til stranden og måske endda opleve nogle af de gamle fiskerbåde i brug.
Han Herred Havbåde er en lokal oplevelse med saltvand og historie i luften. Her kommer du altså tæt på det ægte liv ved kysten.
Træd ind i Niels Halds Fabelverden, hvor mytologi og natur mødes i et eventyrligt univers.
Gå en tur fra solen til Pluto, og oplev solsystemet i fuld skala midt i den nordjyske natur.
Thorup Strand byder på noget af det fineste og mest charmerende kystliv, der findes i Danmark.