Søndervig

Søndervig

Søndervig

Denne vi­dun­der­li­ge perle ved Ve­ster­ha­vet er ind­be­gre­bet af dansk badeby. Byen er dog ikke kun aktiv i høj­sæ­so­nen, men velbesøgt hele året – fx afholdes der Vin­ter­ba­de­festi­val, som er et kæmpe til­løbs­styk­ke. Søndervig kom­bi­ne­rer klassisk dansk som­mer­hu­si­dyl og et moderne by- og han­dels­liv med masser at opleve for store og små. Et af Søn­der­vigs va­re­mær­ker er utvivl­s­omt de ki­lo­me­ter­lan­ge hvide sand­stran­de, som er nogle af de absolut bedste i Danmark. Nyd dage ved vandet, test dig selv udi alverdens former for vandsport, eller hop på cyklen, og udforsk den smukke kystlinje fra landsiden.

Som­mer­hu­se i Søndervig

Se sommerhuse i Søndervig
5 områder
Vestjylland_Søndervig_Holmsland

Holmsland

Holmsland er perfekt, hvis du vil kombinere Ring­kø­bings byliv med en roligere, til­ba­ge­truk­ket base. Naturen er storslået og indbyder til en ferie med masser af udeliv og udflugter. Følg fx den smukke fjordsti, som tager dig forbi en af Danmarks fineste mid­delal­der­kir­ker og åbenbarer fan­ta­sti­ske udsigter. Besøg også Ring­kø­bings midtby og den char­me­ren­de gågade med butikker, caféer og smukke bin­dings­værks­hu­se. Her er rig mulighed for at købe lokal kunst og kunst­hånd­værk, idet byen de senere år er blevet hjemsted for en række kunstnere, der gemmer sig i de snævre, bro­stens­belag­te gader ned mod havnen.
Houvig

Houvig

Houvig er det perfekte feriemål for dig, der søger en god blanding af natur, kultur og historie. Her kan du vandre gennem stor­slå­e­de klit­land­ska­ber og samtidig udforske hi­sto­ri­ske monu­men­ter, der vidner om en svunden tid. Området byder på endeløse strande, utrolige vidder og smukke udsigter, som inviterer til cykel- og van­dre­tu­re, dasedage ved vandet og adre­na­l­in­fyldt vandsport for de even­tyr­lyst­ne. Houvig ligger blot et stenkast fra som­mer­by­en Søndervig, hvor du finder alt, hvad hjertet begærer, af butikker, be­vært­nin­ger og byliv. Her kan du slå dig ned, nyde stem­nin­gen og få en bid af lo­kal­mil­jø­et.
Klegod

Klegod

I Klegod finder du ægte dansk idyl pakket ind dra­ma­ti­ske klit­land­ska­ber, lyng­klæd­te he­de­om­rå­der og en himmel, der synes uendelig. Klegods fan­ta­sti­ske be­lig­gen­hed mellem Ring­kø­bing Fjords rolige rislen og Ve­ster­ha­vets vilde vand indbyder til en aktiv ferie med masser af udeliv og ak­ti­vi­te­ter. Du kan bestige bøl­ge­top­pe­ne på et surfboard, hoppe på cyklen og udforske terrænet eller gå dejlige ture og nyde alle ind­tryk­ke­ne. Endelig kan du nemt og hurtigt tage ind til Hvide Sande, en skøn sommerby med et væld af butikker, spi­se­ste­der, gallerier, kreative værk­ste­der, caféer og en fe­ri­estem­ning i top.
Lodbjerg Hede

Lodberg Hede

Som et idyllisk og roligt fristed mellem Stadil Fjord, Vest Stadil Fjord og Ve­ster­ha­vet ligger Lodbjerg Hede. Miljøet omkring fjordene med små na­tur­hav­ne, badebroer og bål­plad­ser skaber en helt særlig stemning, og til den anden side ligger det brusende og betagende Vesterhav. Naturen, som er præget af heder, plantager, skov­om­rå­der og klit­land­ska­ber, er oplagt at udforske til fods eller på cykel, men du kan også hoppe i en kano eller kajak og sætte kurs mod even­tyr­li­ge op­le­vel­ser til søs. Endelig kan du besøge den stem­nings­ful­de og char­me­ren­de sommerby Søndervig, som ligger bare et stenkast væk.
Vestjylland_Søndervig_Søndervig

Søndervig Strand og By

Søndervig er kendt for sin fan­ta­sti­ske strand og char­me­ren­de by. Den brede sand­strand, der ligger en kort gåtur fra byens centrum, slanger sig op ad Ve­st­ky­sten, så langt øjet rækker. Her er rigeligt plads til de mange fe­ri­e­gæ­ster, der hvert år lægger vejen forbi, og uanset om du er til badning, boldspil, drage­flyv­ning eller bare gerne vil dase i det bløde sand, er denne særlige perle helt perfekt. Oppe i byen finder du butikker, caféer, su­per­mar­ke­der og spi­se­ste­der, og der er rig mulighed for at smage på lokale spe­ci­a­li­te­ter. Kort sagt har Søndervig alt, hvad hjertet begærer, til en dejlig som­mer­hus­fe­rie.