Horns­her­red

Nordsjælland_Hornsherred

Horns­her­red

Velkommen til Horns­her­red! Det er ikke uden grund, at Horns­her­red og omegn er kendt som ”Fjord­lan­det”. Horns­her­red ligger nemlig i smukke om­gi­vel­ser mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Her kan du slappe af og nyde livet på bør­ne­ven­li­ge ba­de­stran­de, udforske den grønne natur og gå på opdagelse i områdets kul­tur­hi­sto­rie, der er præget af en tid med store kon­ge­her­re­døm­mer og en fa­sci­ne­ren­de vikin­ge­tid. Vi anbefaler dig at besøge Horns­her­reds tre slotte; Jæ­ger­spris Slot, Selsø Slot og Egholm Slot. Her vil du uden tvivl blive fa­sci­ne­ret af de hi­sto­ri­ske om­gi­vel­ser, der vidner om tiden, der engang var.

Som­mer­hu­se i Horns­her­red

Se sommerhuse i Hornsherred
6 områder
Nordsjælland_Hornsherred_Kulhuse

Kulhuse

På det nord­lig­ste punkt i Horns­her­red, hvor Isefjord og Roskilde Fjord mødes, finder du feriebyen Kulhuse. Omgivet af de skønneste na­tur­grøn­ne om­gi­vel­ser indbyder Kulhuse bl.a. til cykelture langs Fjord­s­tien, hvorfra du kan opleve tu­sindåri­ge gamle egetræer med tætte trækroner eller besøge Jæ­ger­spris Slot og Park. Fra Kulhuse Havn kan du nyde udsigten over vandet, fange krabber med familiens mindste eller sejle med færgen, Columbus, til den lille fiskerby Sølager og besøge Hundested. Fra Kulhuse er der desuden kort afstand til Jæ­ger­spris, der byder på en række kul­tu­ro­p­le­vel­ser og hyggelige spi­se­ste­der.
Nordsjælland_Hornsherred_Over Draaby Strand

Over Dråby Strand

Over Dråby Strand ligger i idylliske om­gi­vel­ser på Nord­s­jæl­land. Herfra er du dig tæt på Isefjord og Roskilde Fjord med nem adgang til Fjord­s­tien, hvor du kan begive dig ud på lange cykelture eller vandre i det na­turs­køn­ne område. Du kan også tage en tur til den bør­ne­ven­li­ge strand, Vester Strand, eller tage ind til Jæ­ger­spris, hvor du kan besøge Jæ­ger­spris Slot, der gemmer på historier helt tilbage fra 1300-tallet. Når du alligevel er på disse kanter, må du endelig ikke snyde dig selv for et smut forbi Poulsens Ishus, der blev grundlagt i 1913, og få en klassisk dansk isvaffel me’ det hele.
Nordsjælland_Hornsherred_Skuldelev Strand

Skuldelev Strand

Skuldelev Strand er et hyggeligt som­mer­hu­s­om­rå­de nær Roskilde Fjord. Herfra kan du gå ture på Fjord­s­tien og nyde de grønne om­gi­vel­ser med udsigt til de små landsbyer, der titter frem. Det er også her, at du kan opleve Skuldelev Ås, der er knap 5 km lang med både vandre- og cy­kel­ru­ter. Om sommeren er der liv og glade dage på Skuldelev Havn, hvor du kan møde de lokale fiskere og finde gode mu­lig­he­der for både kano- og ka­jak­sejlads. Havnen gemmer på en stolt og gammel fi­sker­tra­di­tion. Ja, det var nemlig lige hér, at man i tidernes morgen fandt de berømte Skuldelev-skibe, som du kan se på Vikin­gemu­se­et i Roskilde.
Nordsjælland_Hornsherred_Frederikssund

Fre­de­riks­sund

I Fre­de­riks­sund finder du smuk natur, en char­me­ren­de bymidte og dejlige ba­de­stran­de langs Roskilde Fjord. Gå en tur i de gamle gader omkring havnen, nyd udsigten ved kajen med en (rigtig god) to-go-kaffe i hånden, eller hop i vandet i det nyanlagte havnebad. Den hyggelige havneby byder desuden på flere kul­tu­rel­le op­le­vel­ser. Besøg byens museer, oplev Vikin­ge­spil­let – Fre­de­riks­sunds ken­de­mær­ke – eller slå dine folder til den årlige mu­sik­festi­val, der finder sted over sommeren. I Fre­de­riks­sund kan du boltre dig i et rigt udvalg af spi­se­ste­der og shop­pe­mu­lig­he­der i både gågaden og i byens shop­ping­cen­ter.
Udsigt over naturen ved Isefjord-kysten

Isefjord-kysten

Isefjord-kysten i Horns­her­red er et na­turs­kønt område på den nord­ve­st­li­ge del af Sjælland. Når du holder ferie i sommerhus på disse kanter, kan du nyde den varierede natur, der breder sig langs Isefjords kystlinje; her finder du nemlig smukke bakker, skov­om­rå­der og stran­den­ge. Med en som­mer­hus­fe­rie ved Isefjord-kysten i Horns­her­red er du tæt på flere hyggelige havne, der emmer af maritim stemning. Du kan slå vejen forbi Hammer Bakke Havn, hvorfra træk­fær­gen til Orø sejler, eller du kan tage længere syd på til Ejby Havn, hvor du kan få fingrene i en af områdets nok bedste vaffelis. Når du holder ferie i sommerhus ved Isefjord-kysten i Horns­her­red, har du rig mulighed for at drage på eventyr i det grønne. Her­om­kring er fiskeri, ka­jak­sejlads og van­dre­tu­re nemlig i højsædet.
Udsigt over Roskilde Fjord-kysten i Hornsherred

Roskilde Fjord-kysten

Ved Roskilde Fjord-kysten i Horns­her­red kan du holde som­mer­hus­fe­rie i et na­turs­kønt område med lavvan­de­de fjorde, rige vå­d­om­rå­der og små hyggelige havne, som Skuldelev Havn og Gershøj Havn. Når du holder ferie i et sommerhus ved Roskilde Fjord-kysten, kan du ikke undgå at bemærke områdets varierede landskab. Her finder du stran­den­ge, rørskove og bakker, der alle skaber de ideelle be­tin­gel­ser for de skønneste na­tu­ro­p­le­vel­ser. Roskilde Fjord-kysten er særligt populært pga. de rige mu­lig­he­der for ka­jak­sejlads, lyst­fi­ske­ri og van­dre­tu­re. Drag fx på eventyr langs Fjord­s­tien, eller studér fug­le­li­vet ved Selsø Sø. Med en som­mer­hus­fe­rie ved Roskilde Fjord-kysten i Horns­her­red, skal du desuden ikke snyde dig selv for et besøg på Egholm Museum eller Her­re­gårds­mu­se­et Selsø Slot.