Et stenkast fra Lillebælt ligger hyggelige Diernæs med en skøn udsigt over Diernæs Bugt. Her kan du holde en dejlig sommerferie i idylliske rammer helt tæt på naturen.
Foruden de naturskønne omgivelser har området mange kulturelle og historiske seværdigheder at byde på. Sønderjylland spiller en vigtig rolle i Danmarks historie, og det kan mærkes og ses rigtig mange steder. Besøg fx Dybbøl Mølle, Historiecenter Dybbøl Bank eller Haderslev Domkirke, som hver især gemmer spændende mange fortællinger og vidnesbyrd. Smag også på lokale specialiteter og egnsretter på områdets hyggelige kroer og spisesteder.