Binderup ligger et stenkast fra Lillebælt og byder på smuk natur og dejlige, rolige strande. Det naturskønne område med dybe skove, hyggelige fjordmiljøer, småøer og smukke kyststrækninger er en skøn oase til en dejlig dansk sommerhusferie.
Du finder flere oplagte udflugtsmål tæt på, herunder kulturelle og historiske seværdigheder som Koldinghus, Geografisk Have og Trapholt Museum. Du kan også besøge historiske Christiansfeld, som er en del af UNESCO’s Verdensarv og byder på masser af kultur og historie. Her gemmer sig et hav af spændende og lærerige fortællinger om Danmarks udvikling gennem tiden.