Horns­her­red

Nordsjælland_Hornsherred

Horns­her­red

Velkommen til Horns­her­red!

Det er ikke uden grund, at Horns­her­red og omegn er kendt som ”Fjord­lan­det”. Horns­her­red ligger nemlig i smukke om­gi­vel­ser mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Her kan du slappe af og nyde livet på bør­ne­ven­li­ge ba­de­stran­de, udforske den grønne natur og gå på opdagelse i områdets kul­tur­hi­sto­rie, der er præget af en tid med store kon­ge­her­re­døm­mer og en fa­sci­ne­ren­de vikin­ge­tid.

Vi anbefaler dig at besøge Horns­her­reds tre slotte; Jæ­ger­spris Slot, Selsø Slot og Egholm Slot. Her vil du uden tvivl blive fa­sci­ne­ret af de hi­sto­ri­ske om­gi­vel­ser, der vidner om tiden, der engang var.
4 områder
Nordsjælland_Hornsherred_Kulhuse

Kulhuse

På det nordligste punkt i Hornsherred, hvor Isefjord og Roskilde Fjord mødes, finder du feriebyen Kulhuse. Omgivet af de skønneste naturgrønne omgivelser indbyder Kulhuse bl.a. til cykelture langs Fjordstien, hvorfra du kan opleve tusindårige gamle egetræer med tætte trækroner eller besøge Jægerspris Slot og Park. Fra Kulhuse Havn kan du nyde udsigten over vandet, fange krabber med familiens mindste eller sejle med færgen, Columbus, til den lille fiskerby Sølager og besøge Hundested. Fra Kulhuse er der desuden kort afstand til Jægerspris, der byder på en række kulturoplevelser og hyggelige spisesteder.

Nordsjælland_Hornsherred_Over Draaby Strand

Over Dråby Strand

Over Dråby Strand ligger i idylliske omgivelser på Nordsjælland. Herfra er du dig tæt på Isefjord og Roskilde Fjord med nem adgang til Fjordstien, hvor du kan begive dig ud på lange cykelture eller vandre i det naturskønne område. Du kan også tage en tur til den børnevenlige strand, Vester Strand, eller tage ind til Jægerspris, hvor du kan besøge Jægerspris Slot, der gemmer på historier helt tilbage fra 1300-tallet. Når du alligevel er på disse kanter, må du endelig ikke snyde dig selv for et smut forbi Poulsens Ishus, der blev grundlagt i 1913, og få en klassisk dansk isvaffel me’ det hele.

Nordsjælland_Hornsherred_Skuldelev Strand

Skuldelev Strand

Skuldelev Strand er et hyggeligt sommerhusområde nær Roskilde Fjord. Herfra kan du gå ture på Fjordstien og nyde de grønne omgivelser med udsigt til de små landsbyer, der titter frem. Det er også her, at du kan opleve Skuldelev Ås, der er knap 5 km lang med både vandre- og cykelruter. Om sommeren er der liv og glade dage på Skuldelev Havn, hvor du kan møde de lokale fiskere og finde gode muligheder for både kano- og kajaksejlads. Havnen gemmer på en stolt og gammel fiskertradition. Ja, det var nemlig lige hér, at man i tidernes morgen fandt de berømte Skuldelev-skibe, som du kan se på Vikingemuseet i Roskilde.

Nordsjælland_Hornsherred_Frederikssund

Fre­de­riks­sund

I Frederikssund finder du smuk natur, en charmerende bymidte og dejlige badestrande langs Roskilde Fjord. Gå en tur i de gamle gader omkring havnen, nyd udsigten ved kajen med en (rigtig god) to-go-kaffe i hånden, eller hop i vandet i det nyanlagte havnebad. Den hyggelige havneby byder desuden på flere kulturelle oplevelser. Besøg byens museer, oplev Vikingespillet – Frederikssunds kendemærke – eller slå dine folder til den årlige musikfestival, der finder sted over sommeren. I Frederikssund kan du boltre dig i et rigt udvalg af spisesteder og shoppemuligheder i både gågaden og i byens shoppingcenter.

Sommerhuse i Hornsherred

Se sommerhuse i Hornsherred