I Græsted kan du nyde en fredfyldt sommerhusferie i rolige, landlige omgivelser midt i Nordsjællands smukke natur. Byen er omgivet af skove, marker og små landsbyer, som er hyggelige at udforske på en cykeltur.
Ikke langt fra Græsted finder du adskillige udflugtsmål og attraktioner, fx ligger Frederiksborg og Kronborg Slot en kort køretur væk, ligesom du nemt kan besøge smukke Esrum Sø, Tegners Museum og kunstmuseet Louisiana. Græsted ligger perfekt lige i midten af Nordsjælland, så mulighederne er mange. Hvis du har lyst til en dag med ægte storbystemning, ligger København også inden for rækkevidde.