Falster

Lolland-Falster_Falster

Falster

I Falster kan du holde lige den ferie, du drømmer om, med masser af natur, kultur, ak­ti­vi­te­ter og strandliv. Her er også et hyggeligt bymiljø med et væld af butikker, caféer, re­stau­ran­ter, barer og meget mere.

Den 20 kilometer lange kridhvide sand­strand er et af områdets vartegn og intet mindre end fan­ta­stisk. Her kan du snildt få timevis til at gå, og for de even­tyr­lyst­ne er der rig mulighed for at prøve kræfter med diverse former for vandsport. Området er også oplagt at udforske fra landsiden, fx til fods eller på cykel, og fra de to vandtårne kan du opleve en fan­ta­stisk udsigt over land­ska­bet.
5 områder
Lolland-Falster_Marielyst_Elkenøre

Elkenøre

Elkenøre er en lille skjult perle på Falsters østkyst. Her kan du nyde roen, de naturskønne omgivelser og den dejlige badestrand. Da stranden sjældent er befærdet med menneskemylder, har du rig mulighed for at nyde en rolig stund til lyden af bølgeskvulp eller spise frokosten i ro og mag, mens du har fødderne plantet solidt i sandet. I de naturgrønne omgivelser – der bare inviterer til lange gåture – kan du være heldig at spotte et rådyr på sin daglige gåtur i skoven eller en sjælden fugl på farten over trætoppene. Hvis du har interesse for lystfiskeri, kan du være heldig med snøren ved de nærtliggende åer i området.

Lolland-Falster_Marielyst

Marielyst

I Marielyst kan du holde lige den ferie, du drømmer om, med masser af natur, kultur, aktiviteter og strandliv. Her er også et hyggeligt bymiljø med et væld af butikker, caféer, restauranter, barer og meget mere. Den 20 kilometer lange kridhvide sandstrand er et af områdets vartegn og intet mindre end fantastisk. Her kan du snildt få timevis til at gå, og for de eventyrlystne er der rig mulighed for at prøve kræfter med diverse former for vandsport. Området er også oplagt at udforske fra landsiden, fx til fods eller på cykel, og fra de to vandtårne kan du opleve en fantastisk udsigt over landskabet.

Lolland-Falster_Marielyst_Marrebæk

Marrebæk

På Falsters nordlige kyst finder du Marrebæk, der byder på idylliske landskaber og et rigt fugleliv. Hvis du har en natur- og fugleentusiast gemt i maven, er Marrebæk det rette feriested for dig. Her finder du brede strandenge og lavvandede kyster – ja, omgivelser med mulighed for at tage på vandreture og studere fugle på din vej. Nær vandrestierne er der etableret hyggelige picnicområder, så vi anbefaler, at du tager en madpakke med i rygsækken. Med udsigt til Guldborg Sund er Marrebæk også et yderst populært sted for kajak- og kanosejlads. Oplev roen på vandets overflade, og nyd udsigten over landskabet.

Lolland-Falster_Gedesby

Gedesby

Et stenkast fra Danmarks sydligste punkt ligger Gedesby og lokker med autentisk landsbystemning og ægte idyl. Byen præges af fine, gamle huse, stråtækte gårde og hyggelige grønne oaser. I hjertet af byen ligger den gamle kirke fra 1300-tallet, og ikke langt derfra finder du byens hyggelige gadekær og den smukke gamle mølle. Området spiller en vigtig rolle i Danmarkshistorien og gemmer på unikke vidnesbyrd og fortællinger, så der masser at gå på opdagelse i. Naturen her er fantastisk, med plantager, vandrestier og skovområder – og ikke mindst Gedesby Strand, der slanger sig, så langt øjet rækker.

Lolland-Falster_Kongsnæs

Kongsnæs

På naturskønne Nordfalster, tæt ved den gamle købstad Stubbekøbing, ligger hyggelige Kongsnæs. Her venter en ferie i rolige omgivelser med masser af natur og smukke landskaber. Herfra kan du kigge over på Bogø og Møn, og i klart vejr kan du spotte flere af områdets charmerende småøer. Det stille vand, der adskiller øerne, skaber et hyggeligt fjordlignende miljø med rolige vande, dejlige strande, bugter og idylliske små kroge. Her er gode muligheder for gå- og cykelture rundt i det naturskønne landskab, og du finder adskillige afmærkede vandreruter, der viser dig rundt og åbenbarer smukke udsigter.