Tæt på Gudhjem, lidt tilbagetrukket fra byens livlige summen, ligger hyggelige Melsted i fred og idyl. Kysten her er præget af dramatiske klippeformationer og betagende udsigter, der indbyder til dejlige gåture og masser af udeliv.
I Melsted kan du holde en rolig sommerhusferie i naturskønne omgivelser og samtidig have tæt til kulturelle oplevelser, spisesteder, butikker og aktiviteter. Besøg fx Oluf Høst-museet, Østerlars Rundkirke, glasværksteder, røgerier og lokale fødevareproducenter. Melstedgård Landbrugsmuseum giver et fascinerende indblik i Bornholms historie og er bestemt også et besøg værd.