Gudhjem

Bornholm_Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem rummer alt, hvad hjertet begærer, til en dejlig, alsidig ferie i smukke rammer. Byen byder på et væld af butikker, barer og spi­se­ste­der, men du finder også et røgeri, de­li­ka­tes­se­bu­tik­ker, gl­a­s­puste­ri­er, museer og meget mere.

Havnen i Gudhjem oser af autentisk fi­sker­stem­ning og huser både lystbåde og fi­ske­kut­te­re i alle stør­rel­ser, ligesom mange sejlere ferierer her om sommeren. På toppen af Gudhjem, med udsigt over byens tage og skibs­ma­ster­ne, troner den smukke, gamle kirke. Herfra kan du skimte Chri­sti­an­sø, som du kan udforske nærmere, hvis du hopper på turbåden, der afgår nede fra kajen.
5 områder
Bornholm_Gudhjem_Bådsted

Bådsted

Et stenkast fra vandet, på Bornholms østkyst, ligger hyggelige Bådsted. Her kan du holde en sommerhusferie i rolige, naturskønne omgivelser med udsigt til smukke klippekyster og hyggelige bugter. Bådsted ligger mellem Allinge og Gudhjem, som har alt, hvad hjertet begærer af hyggelige spisesteder, byliv og havnemiljø. Båsted har også en ganske lille havn, som er omgivet af klipper og rå natur. Her kan du nyde en stille stund og gå dejlige ture i de betagende omgivelser. Interesserer du dig for kunst og kultur, skal du helt sikkert lægge vejen forbi Bornholms Kunstmuseum, som ligger ganske tæt på Bådsted.

Bornholm_Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem er en sand perle med brostensbelagte gader, bindingsværkshuse, kunstneriske værksteder og et livligt havnemiljø. På torvet kan du købe lokale specialiteter, kunst og kunsthåndværk blandt andet glaskunst og keramik. Det er også her, øens berømte lakridskonge har sin butik. På byens hyggelige beværtninger kan du smage lokale specialiteter, ikke mindst den berømte Sol over Gudhjem, og byen har selvfølgelig også sit eget røgeri, hvor du kan nyde et måltid i hyggelige rammer. Med den centrale placering er udflugtsmulighederne mange, og det er også herfra, du kan tage færgen over til hyggelige Christiansø.

Bornholm_Gudhjem_Melsted

Melsted

Tæt på Gudhjem, lidt tilbagetrukket fra byens livlige summen, ligger hyggelige Melsted i fred og idyl. Kysten her er præget af dramatiske klippeformationer og betagende udsigter, der indbyder til dejlige gåture og masser af udeliv. I Melsted kan du holde en rolig sommerhusferie i naturskønne omgivelser og samtidig have tæt til kulturelle oplevelser, spisesteder, butikker og aktiviteter. Besøg fx Oluf Høst-museet, Østerlars Rundkirke, glasværksteder, røgerier og lokale fødevareproducenter. Melstedgård Landbrugsmuseum giver et fascinerende indblik i Bornholms historie og er bestemt også et besøg værd.

Bornholm_Gudhjem_Rø

Hyggelige Rø inviterer på sommerhusferie i smukke omgivelser med gode muligheder for en aktiv ferie. Du kan blandt andet vandre og cykle i Rø Plantage, som er kendt for sine gode stier og smukke udsigter. Er du til golf – eller vil du prøve det – kan du gå en runde på en af øens mest naturskønne baner. Foretrækker du en ferie i adstadigt tempo, kan du nyde den mangfoldige natur i fred og ro og fx lægge vejen forbi Døndalen Vandfald og Helligdomsklipperne. Snyd heller ikke dig selv for et besøg på øens kunstmuseum, som ligger ganske tæt på Rø, og du finder også både et glasværksted og andet lokal kunst i byen.

Bornholm_Gudhjem_Stammershalle

Stam­mers­hal­le

Stammershalle på Bornholms nordkyst byder på en sommerhusferie i historiske og naturskønne omgivelser. Oplev unikke stenaldergravhøje, og besøg Hammershus, Nordens største borgruin. Du kan også tage på vandreture langs de dramatiske klippekyster og opleve de storslåede Helligdomsklipperne helt tæt på. Disse klipper er kendt som en af Danmarks største naturseværdigheder. Har du brug for mere ro og fordybelse, kan du slå vejen forbi Bornholms Kunstmuseum, hvor du kan blive klogere på kunst tilbage fra guldalderen og frem til i dag.