Feriepartner Odsherred Oplevelsespuljen

Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Det støtter vi lokalt

”Pårørende bedes henvende sig” – ny teaterforestilling med humor om alvorlige emner

En formidlingsdag med fokus på de gamle historier i området

Isøre Vikingemarked – en oplevelse fuld af historie og kultur

Prøv KAYAKOMATEN, og oplev Rørvig fra vandet

Muligheder for flere arrangementer på Trekanten i Rørvig

Feriepartner Odsherred var i år med til Lumsås Festival

Bæredygtigt initiativ i landsbyen Stenstrup

Vi støtter igen i år danseeventet Summer Days

Musik i Møllen – et sommerevent med opera i grønne omgivelser

Regnbuedag i Odsherred

Støttede projekter i 2023

Makrelfestival - tildelt 10.000 støttekroner

Årets Makrelfestival – en hyldest til havet


Kammeratlig konkurrence og hygge ved havnemolen.

I 2023 var det 10. gang, der blev afholdt Makrelfestival og DM i Makrel på Odden Havn. Arrangementet var som altid velbesøgt, og både fiskeentusiaster og andet godtfolk i alle størrelser lagde vejen forbi. 

Igen i år var det Odsherred Sportsfiskerforening, som i samarbejde med Odden Havn stod bag arrangementet, hvor der var plads til både hyggeligt samvær og skarp konkurrence – alt sammen tilsat god mad, stemningsfuld musik og masser af listige lystfiskerhistorier. DM i Makrel var vanen tro festivalens højdepunkt, men i løbet af de tre festivaldage var der masser af andre spændende aktiviteter og rig mulighed for at komme med ned under overfladen og helt tæt på det, der kribler og krabler på havets bund.  

Årets DM-deltagere stod knivskarpt, og fiskegrejet var pudset og poleret i dagens anledning. Der blev fisket fra kysten, fra fiskerbåde og fra de store, gamle kuttere, og der var som altid konkurrencer for alle aldersgrupper. Det gjaldt i al sin enkelthed om at få den største makrel på krogen, hvilket kræver både dygtighed, tålmodighed og snilde. I år kunne den stolte vinder hæve trofæet efter at have halet en stor, flot makrel ind, som målte 44 cm og vejede hele 1.116 gram. Der var flotte præmier til alle vinderne sponsoreret af lokale butikker og foreninger. 

Som en del af lokalsamfundet er det vigtigt for os at bakke op om driftige ildsjæle og støtte arrangementer, som styrker fællesskabet og samler på tværs. Derfor er vi glade for at have været med ved årets Makrelfestival og ønsker stort tillykke med 10-års-jubilæet.  

Feriepartner Odsherred har støttet festivalen med 10.000 kr.  

Fortællingens Tid - tildelt 5.000 støttekroner

Fortællingernes Tid inviterede til litteratur- og fortællefestival


Borgere og turister 
blev lukket ind i litteraturens magiske rum i efterårsferien.

Fortællingernes Tid inviterer børn, unge og voksne ind i litteraturens forunderlige univers. Foreningen arrangerer forfatterforedrag, koncerter, bogsalg og meget mere – og i efterårsferien havde de stablet en flot festival på benene med lidt af det hele.  

Festivalen, der havde navnet ’Ind i mørket’, bød på et mix af natur, kultur og litteratur, og den stemningsfulde oase Annebergparken udgjorde kulissen for flere af aktiviteterne, bl.a. bål og skattejagt. 

En perlerække af forfattere lagde vejen forbi, både kendte ansigter og nye stjernefrø – alle med hver deres unikke stemme og noget på hjerte. Ugen var tæt pakket med spændende aktiviteter, og foruden forfatterforedrag kunne man deltage i koncerter, fællessang, skattejagt, rundvisninger, historiefortællinger, lanterneværksted, diverse workshops og meget mere. Festivalen strakte sig over hele efterårsferien, fra lørdag til lørdag, så de fleste kunne nå at kigge forbi. 

Om formålet med festivalen siger foreningen: ”Vi tænder læselampen og sætter spot på trivsel, fællesskab og dannelse gennem fortællinger, litteratur og illustrationskunst”. Det ville vi gerne bakke op om, og vi er glade for at have været med til at støtte de lokale ildsjæle bag festivalen. Som en del af lokalsamfundet er det vigtigt for os at støtte de gode kræfter, der skaber initiativer som dette og får dem ud at leve.   

Feriepartner Odsherred har støttet festivalen med 5.000 kr.  

LMK Asnæs - tildelt 5.000 støtterkroner

Glade løbere fra LMK Asnæs fejrede fjorden


150-året for 
Lammefjordens inddæmning blev markeret med manér og fart over feltet.

Det myldrede med glade løbere og andet godtfolk ved jubilæumsløbet den 3. juni. Alle var samlet for at fejre fjorden, som i 150 år har bugtet sig ind i det sjællandske landskab.  

LMK (Løbe og Motions Klub) Asnæs stod sammen med Lammefjordens Historiske Forening bag arrangementet, hvor alle, store som små, var velkomne. Ruterne var placeret langs fjorden, så smukkere kulisse kan man næppe forestille sig.  

Der var distancer for de fleste, både maraton, halvmaraton, kvart maraton og et familieløb på 5 km, og dem, der ikke løb, hujede, heppede og sørgede for en fantastisk stemning. I målområdet var der opsat madboder med grillpølser, sandwich og kaffe, og efter løbet stod den på hygge og afslapning. 

Vi ville naturligvis gerne bakke op om denne herlige begivenhed og støtte de utrættelige ildsjæle, der stabler arrangementer som dette på benene. Vi er en del af lokalsamfundet, og derfor er det vigtigt for os at støtte lokale idéer og initiativer, som samler store og små. 

Feriepartner Odsherred har støttet jubilæumsløbet med 5.000 kr.  

Skodbevægelsen - tildelt 3.000 støttekroner

Skodbevægelsen på mission i Odsherred


De små 
syndere fik kamp til stregen, da Skodbevægelsen lagde vejen forbi Odsherred.

De ligger alle vegne, og de forurener vores natur, strande, havvand, ja, praktisk talt alt omkring os. Cigaretskodder ligger desværre og flyder rigtig mange steder, og det har vist sig at være umådeligt svært at få bugt med dem. Imens kloge hoveder forsøger at knække koden til, hvordan vi stopper den ærgerlige adfærd, er det godt, at handlekraftige typer er klar på at tage fat, nemlig ’Skodbevægelsen’. 

Skodbevægelsen tager rundt i hele landet og indsamler cigaretskod, og de har en klar mission. De vil skabe en helt ny ’skodkultur’, dvs. skabe et skodfrit miljø og gøre det utjekket at smide sine skod. Under parolen: ” Det er skod at skodde i naturen!” har Skodbevægelsens mere end 4.500 frivillige indsamlet knapt 2 millioner skod.  

Det anslås, at der dagligt smides 9 millioner cigaretskod, alene i Danmark, så rejsen er lang, men vi glæder os over, at der findes initiativer som Skodbevægelsen, som gennem foredrag, workshops, kampagner og mange skodindsamlinger er med til at gøre en forskel. 

Som en del af lokalsamfundet ønsker vi at bidrage til at passe på vores natur og miljø, og derfor er vi glade for at støtte et meningsfuldt projekt som det, Skodbevægelsen har gang i – og vi er meget taknemmelige for, at de lagde vejen forbi Odsherred.   

Feriepartner Odsherred har støttet den lokale indsamling med 3.000 kr.  

Ny multipark - tildelt 6.500 støttekroner

Projekt med fokus på at styrke det lokale sammenhold yderligere


Den nye multibypark inviterer til 
udeleg, udforskning af dyrelivet og ikke mindst en masse fordybelse i naturrige omgivelser.
 

Mindre skærmtid og mere udeleg. Det har været drivkraften og motivationen bag projektet, Egebjerg Multibypark. Når multibyparken står færdig, byder den nemlig på forskellige aktivitetszoner, der passer til enhver interesse, og som er for både store og små. Byparken kommer til at råde over tre zoner; en bikezone, en naturzone og en såkaldt chillzone. 

Hvad end du er til ekstrem cykelsport og higer efter at få pulsen op, gerne vil fange frøer og finde den længste regnorm eller bare har brug for at slappe af, hygge omkring et knitrende bål eller sove i et shelter, så kan du finde det i Egebjergs kommende nye multibypark.  

Den fælles ambition med multibyparken er, at den skal være med til at styrke sammenholdet i Egebjerg og omegn endnu mere. Og så skal den gerne være med til at gøre udeleg attraktivt for børn og unge. I Feriepartner Odsherred er vi overbeviste om, at områdets lokale og vores mange feriegæster vil få stor glæde af den færdige multibypark, og vi ser et stort potentiale i dens mange muligheder for at udforske det lokale udeliv og den flotte natur. 

Vi i Feriepartner Odsherred har støttet projektet med 6.500 kr. Projektet varetages af Egebjerg Bylaug.  

Lumsås Festival - tildelt 3.000 støttekroner

Feriepartner Odsherred var i år med til Lumsås Festival


En skøn sommerdag med livemusik, lokalt engagement og is i lange baner.
 

Sommer rimer på festival, livemusik og højt humør. Derfor blev Lumsås Festival igen i år skudt i gang med lokale aktiviteter i Lumsås by og på møllepladsen ved Lumsås Mølle.  

Festivalen løb af stablen på en flot julidag med lokalt engagement og lidt lækkert til ganen. Programmet bugnede med aktiviteter for både store og små. Du kunne bl.a. slippe kreativiteten løs hos en gruppe lokale kunstnere og dekorere dit eget festivaltøj, opleve det flotte veteranbiloptog gennem byen og ellers bare mærke rytmikken brede sig i hele kroppen til lyden af livemusik i byens gader og stræder.  

Undervejs var det selvfølgelig muligt at få lidt lækkert til ganen, og særligt børn og andre barnlige sjæle stod tålmodigt i kø ved isboden. For is skal der til – og særligt med flere forskellige smage – når man er til Lumsås Festival. 

Festivalen er en tilbagevendende begivenhed og blev igen i år arrangeret af Lumsås lokale foreninger. Vi i Feriepartner Odsherred sætter stor pris på lokale ildsjæle, der ser en masse potentiale i vores lokalmiljø. Et initiativ som Lumsås Festival er en festlig begivenhed for områdets lokale og i særdeleshed også vores danske og udenlandske feriegæster. 

I år har vi støttet Lumsås Festival med 3.000 kr.

Summerdays '23 - tildelt 2.500 støttekroner

Summer Days ’23: Danseglæden er kommet til Odsherred


Børn og unge kunne give den maks. gas under sommerens 
dansecamp, der løb af stablen i juli 2023. 
 

Man bliver glad i låget af at danse – uanset, om man er god til det eller ej. Når man først har sluppet tøjlerne, fået kridtet danseskoene og er blevet varmet op, kan dans give en helt særlig følelse i maven. Og når man så gør det sammen med andre, der har det på samme måde, er det helt perfekt. 

Det er lige præcis denne danseglæde, som Studio Kinéo 37 vil sprede ud til børn og unge i Odsherred og omegn. Den første uge i juli afholdt Studio Kinéo 37 nemlig en dansecamp under navnet Summer Days ’23. Her kunne børn og unge i alderen 13-17 år give den gas, stifte bekendtskab med forskellige dansegenrer og prøve nye dansemoves af.  

I Feriepartner Odsherred vil vi også gerne skabe sjove ferieoplevelser med fokus på kreativitet og bevægelse. Derfor har vi støttet Studio Kinéo 37’s dansecamp med 2.500 kr. 

Odsherredløbet - tildelt 7.500 støttekroner

Veteranbiler og -motorcykler lagde igen i år vejen forbi Odsherred

På en flot majdag kunne du opleve flotte køretøjer med mere end 35 år på bagen.  

Det var ikke kun solen, der skinnede på den flotte majdag, hvor Odsherredsløbet blev skudt i gang. Her skinnede både veteranbiler og -motorcykler nemlig om kap. Og skinnet bedrager, for selvom de alle – hver og en – var skinnende, brummede på den helt rigtige måde og kørte godt, så har de alle mere end 35 år på bagen. Virkelig imponerende og en sand fornøjelse for områdets lokale og de mange feriegæster, der holdt deres bededagsferie i Odsherred. 

Odsherredsløbet er en tilbagevendende begivenhed, hvor veteranbiler og -motorcykler kører rundt i Odsherreds gader og stræder – og ja, så pynter de mange ”veteraner” også i det i forvejen smukke landskab. Igen i år var der mere end 120 veteranbiler, der drønede rundt i bybilledet, og der var både store og små, der fik en helt særlig oplevelse. 

Vi i Feriepartner Odsherred vil gerne give vores feriegæster unikke ferieoplevelser, og derfor har vi i år støttet Odsherredsløbet med 7.500 kr.

Annebergparken - tildelt 7.500 støttekroner

Sammen passer vi på lokalmiljøets historie

I Feriepartner Odsherred værner vi om vores lokalmiljø og dets historie.

Molen ved Annebergparken er den sidste tilbageværende del af en 300 meter lange anløbsbro i Isefjorden ved Nykøbing Sjælland, der blev bygget tilbage i 1913. Formålet med anløbsbroen var, at det skulle være lettere og mere tilgængeligt med sejlskibe at levere byggematerialer til opførelsen af det tidligere psykiatriske hospital.  

Tidligere har badebroen været samlingspunkt for byens indbyggere og hospitalets patienter. Særligt fordi hospitalet for små 100 år siden fungerede som den største arbejdsplads i området. Tiderne har ændret sig, hospitalet er blevet nedlagt, og i dag er hospitalsområdet kendt som Annebergparken.  

Den tilbageværende mole bliver stadig flittigt benyttet og gemmer samtidig på utroligt meget historie. I dag er molen en del af en 6 km. lang kultursti. Med bevarelsen, renoveringen og vedligeholdelsen af molen skal molen fortsat være en del af bymiljøets aktiviteter. Samtidig er planen, at molen skal udsmykkes med en informationstavle med historieformidling og billedmaterialer, så man som forbipasserende kan blive klogere på historien bag molen og området omkring. 

For os i Feriepartner Odsherred er vores lokalmiljø og dets historie vigtig. Og det er vigtigt, at vi værner og passer godt på vores historie. Derfor har vi støttet projektet med 7.500 kr.  

Projektet er iværksat af Grundejerforeningen Annebergparken i samarbejde med Odsherred Kommune.

Luk