Kunsthåndværk på Møn

Hvis du er interesseret i kunst og kunsthåndværk, så er der gode chancer for at fylde rygsækken op med gode oplevelser eller fine unikaer, når du besøger Møn
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Lokal kunst i international klasse

En række af Danmarks internationalt kendte kunstnere og et utal af kunsthåndværkere har bosat sig på Møn og Sydsjælland på grund af den smukke natur, det særlige lys og, ikke mindst, den gode plads til at være sig selv.

Møn er især kendt for sine mange gallerier, der ligger spredt ud over det naturskønne område, men du møder også både keramikere, billedhuggere, ravslibere og guldsmede, når du holder ferie på Møn.

Her er chancen for at opleve lokal og international kunst og måske møde kunstneren selv.

Kom tæt på kunsten

Du kan nemlig tage på rundtur og besøge de lokale kunsthåndværkere, når de slår dørene op for interesserede fra maj måned.

Der venter dig en lang række kunsttilbud sommeren igennem i form af udstillinger, teaterforestillinger, koncerter, litteraturaftner eller performances.

Kunstbegivenhederne arrangeres af de kulturelle iværksættere og kunststeder, som området er så rigt på.

Køb kunst med hjem

De fleste steder kan du købe kunsthåndværk til rimelige priser direkte fra værkstederne, så du kan få et smukt minde om din ferie på Møn.

Du finder også små, private gallerier og antikvitetshandlere, der handler med kunsthåndværk.

Luk