
Sommerhus i Marielyst
Tæt på Danmarks sydligste tip ligger ferieparadiset Marielyst, som er kendt for sine uovertrufne strande, der bugter sig, så langt øjet rækker. Her er masser af plads og det fineste hvide sand at bolte sig i. Her kan du snildt få timer til at gå, og den uforstyrrede horisont og de vilde vidder kan tryllebinde dig, så du ikke vil hjem!
En sommerhusferie i Marielyst kan sammensættes præcis, som du ønsker, med både strandliv, naturoplevelser, aktiviteter og hyggestunder. Marielyst by har et stort udvalg af spisesteder, caféer, beværtninger og butikker, og i højsæsonen er der godt gang i den. Er du mere til stille aftener ved sommerhuset, kan du købe lokale råvarer med hjem og nyde dejlige måltider på terrassen.


