Det støttede vi i 2018

Her kan du læse mere om de projekter, vi har valgt at støtte med midler fra Feriepartner Liselejes Oplevelsespulje 2018. Find inspiration til dit eget projekt eller bliv klogere på, hvilken slags projekter vi støtter.

Mobilsauna i Liseleje
Støttet med 10.000 kr.

De to foreninger "Klassisk badeby" og "Vennerne" ønsker at bidrage med større glæde og kvalitet ved badeaktivitet.

Det gøres gennem opstart af en saunaklub og et vinterbadelaug, som skal fremme og skabe optimale fysiske rammer for strandens gæster.

Projektet er kommet til i samarbejde med Kystlivredderne, der gerne vil anvende saunaen, når der holdes undervisning/træning for unge mennesker på stranden.

Den sauna, der bliver erhvervet, vil være en tøndesauna, der har plads til 8 brugere ad gangen.

Saunaen er monteret på en indregistreret trailer, således at den kan flyttes til forskellige lokaliteter, for eksempel til ishuset eller en stor parkeringsplads.

Saunaen drives af medlemmerne og foreningen, og turister vil kunne benytte saunaen mod betaling.

Se de andre nominerede til FeriepartnerPrisen 2018.

Luk