Feriepartner Hvide Sande
Feriepartner Hvide Sande er et lokalt, selvejet feriehusbureau, som holder til i Vestjylland på Holmsland Klit – landet mellem hav og fjord.
Feriepartner Hvide Sande er ejet af Holmsland Klit turistforening. Derfor går overskuddet fra feriehusudlejningen til turistfremmende formål i nærområdet.
Midlerne fra sommerhusudlejningen bliver via Holmsland Klit Turistforening brugt til at støtte og igangsætte aktiviteter og projekter, som har til formål at fremme turismen i lokalområdet.
Projekter og aktiviteter der i årenes løb er blevet støttet og igangsat er blandt andet:
- Kabeltrukket vandskibane i Hvide Sande
- Kultur arrangementet ”Kunst i Slusen”
- Gratis wi-fi i bycentrum af Hvide Sande og Søndervig
- Orienteringsløbsbanen i og omkring Hvide Sande.
- Skonnerten Maja
Ferieboliger til ethvert behov
Uanset om du er til et traditionelt dansk sommerhus med stråtag, et moderne sommerhus med swimmingpool eller en anderledes oplevelse i en husbåd har du mulighederne hos Feriepartner Hvide Sande.
- Sommerhuse med spa og sauna
- Husbåde
- Ferielejligheder
- Poolhuse
- Luksus sommerhuse
- Lavpris sommerhuse
Vi står gerne til rådighed og vejleder dig, så du finder netop det sommerhus, der passer til dine ønsker.
Holmsland Klit har i årtier tiltrukket mange feriegæster på grund af havet, den fantastiske natur, fiskerihavnen og de brede hvide strande.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Hvide Sande.