Sjove vandoplevelser uanset vejr
Hvis det danske sommervejr viser sig fra sin mindst gavmilde side, så er hjælpen heldigvis nær, når du lejer sommerhus på Fyn eller Sydøstjylland.
I området finder du nemlig et væld af indendørs badelande, og du kan endda leje et sommerhus på Fyn eller i Sydøstjylland med gratis adgang til et badeland. Så kan du hoppe i bassinet så mange gange, du har lyst - uden at frygte vind og vejr.
Tag et kig på de badelande, du har gratis adgang til, hvis du lejer et af Feriepartner Fyns sommerhuse med adgang til badeland.
Slotssøbadet Kolding
Slå dig løs i det store, tropiske badeland Slotssøbadet i centrum af Kolding. Du kan mærke suset i maven i den 55 meter lange rutsjebane, boltre dig i badets hele syv bassiner og flyde rundt på et af de mange badedyr.
Om du er til vild leg, afstressende pjasken eller seriøs banesvømning kan du få dit behov opfyldt i Slotssøbadets morskabs-, konkurrence-, trænings-, øve-, varmtvands- eller børnebassin - og så kan du også sætte dig godt til rette i det varme spabad.
Skal de voksne også forkæles i badelandet, så prøv Dorotheas Badstue. Her venter en fantastisk wellnessoplevelse med forkælelse fra top til tå. Prøv for eksempel en af spabehandlingerne eller læn dig tilbage og lad feriestemningen skylle ind over dig i relaxbassinet.
Køb din entrébillet til badstuen hos Feriepartner Fyn og få rabat.
Fredericia Badeland
Tag hele familien med i det store badeland i Fredericia og brug en hyggelig dag i troperne, hvor der venter jer masser af sjove oplevelser.
Få varme i kroppen i det 31 grader varme bassin og få masseret musklerne i den store spa. Du kan også kaste dig ud på en vild tur i den 59 meter lange rutsjebane - og hvis modet ikke helt er til det, kan du nøjes med den 10 meter lange, brede rutsjebane.
Til de mindste er der børnebassin med 34 grader varmt vand, og skal sulten stilles er der rig mulighed for det i badelandets cafeteria.
Svendborg Svømmeland
Gør ungerne glade og tag i Svendborg Svømmeland, der råder over flere bassiner. Få din motion i 25-meters bassinet, hvor du kan svømme baner, eller prøv det 32 grader varme soppebasin.
Slap af i helsebassinet eller i spabadet, der har en temperatur på hele 34 grader, mens børnene boltrer sig i det store aktivitetsbassin. Her er sjov til flere timer, for aktivitetsbassinet har vandkanoner, strømkanal og en vandrutsjebane på 62 meter, der med garanti giver kildren i maven.
Nord-Als Idrætscenter
Er du i sommerhus i Sydøstjylland er det Nord-Als Idrætscenter, du skal til.
Her finder du en svømmehal med sportsbassin, træningsbassin og sauna. Og så kan I runde en begivenhedsrig dag af med et besøg i svømmehallens cafeteria.
Thyregod Fritidscenter & Badeland
Thyregod Badeland ligger i det midtjyske, tæt ved Legoland. Her finder I timevis af leg og vandsjov i det nyligt renoverede subtropiske badeland, der har en indbydende stemning med de flotte, farverige fisk, der er malet på væggene.
Svøm ind under vandstrålerne, der kommer fra fiskenes munde, lad dig vugge af de små bølger fra bølgeanlæggene og hold på hat og briller i den hæsblæsende 42 meter lange vandrutsjebane.
Her er også et 25-meters svømmebassin, et børnebassin og et babybassin.