Kunsthåndværk i Ebeltoft

Dyk ned i det sprudlende kunstnermiljø og mød de mange kreative kræfter, der har slået sig ned på dejlige Djursland. Se glaskunst i verdensklasse og mød kunstnerne
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

På opdagelse i Djurslands kunst

Djursland er hjem for mange kunstnere, der har fundet meningen med deres kunstneriske tilværelse netop hér, fordi den unikke natur tilbyder en uudtømmelig inspirationskilde.

Kuperet landskab, særpræget natur, højt til himlen, allestedsnærværende hav og lysets spejling i det. Og ikke mindst den gode plads til at være sig selv.

Designere, billedkunstnere, keramikere og glaskunstnere finder hver dag inspiration og ro til at udfolde deres kunst.

Og frugterne af det arbejde kan du beundre - og høste - på din tur rundt hos de lokale kunsthåndværkere i og omkring Ebeltoft.

Kom tæt på kunsten

Skal hjemmet peppes op med en unik pyntegenstand med minder fra din sommerhusferie i Ebeltoft?

Tag bilen eller spring på cyklen, smør en madpakke og drag ud på eventyr i Djurslands kunstneriske landskab, hvor de kreative ildsjæle byder indenfor i deres gallerier og værksteder og hellere end gerne tager en lang snak om kunst.

Find keramikunika i stramt, geometrisk design, lad dig friste af håndlavede smykker, accessories og boligtilbehør eller tænk stort blandt mindre og større bronze- og granitskulpturer.

Eller nyd abstrakt kunst, akvarelmaling eller tegning på et af de mange steder, der ud over at præsentere vedrørende og bjertagende værker også kan byde på naturskøn og idyllisk beliggenhed. 

Glasmuseet i Ebeltoft

Smukt beliggende ved havnefronten i Ebeltoft finder du Danmarks internationale museum for moderne glas - Glasmuseet Ebeltoft.

Her venter dig en betagende oplevelse i museets enestående samling på 1500 værker, skabt af 700 kunstnere fra 40 lande. Finurlige former, stærke farver, stringens og bløde former præger den mangfoldige samling, og du kan snildt bruge flere timer på at udforske værkerne.

Besøg det arbejdende værksted i glashytten, hvor du kan se glasfremstillingen helt tæt på. Det er altid imponerende at se kunstneren blæse og forme den varme glasmasse.

Fuldend besøget på glasmuseet med en spadseretur i Glashaven og lad duften af roser og krydderurter fylde din næse, mens du beundrer det smukke museum udefra og skæver til den nærliggende Fregatten Jylland.

 

Luk