Tipperhalvøen

Oplev smuk natur og rigt fugleliv i Nordeuropas største fuglereservat, Tipperne, ved Ringkøbing Fjord. På Tipperhalvøen kan du se ryler, spurve, snepper og hjejle – og Danmarks nationalfugl, svanen
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Kom tæt på vadefugletræk og vådområder

Er du natur- og fugleinteresseret er Tipperhalvøen et must for dig. Halvøen ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, ikke langt fra Bork Havn, og består af fuglereservatet Tipperne i nord og naturområdet Værnengene i syd.

Fristed for massevis af fuglearter

På den nordlige del af halvøen finder du Tipperne, et af Danmarks ældste fuglereservater, som i mange år har været fredet. Formålet med fredningen har været at skabe et ideelt yngle-, føde- og hvileområde for svømme- og vadefugle.

I dag er Tipperne og dens vådområder en af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Nordeuropa.

Hvis du vil opleve så mange fuglearter som muligt, så er det i juli og august, du skal besøge Tipperne. Her er vadefugletrækket på sit højeste, og du kan være heldig at se op mod 170 forskellige fuglearter og flokke på helt op til 10.000 fugle.

Få overblik over reservatet

Selvom du ikke besøger Tipperne i højsæsonen for fugletræk bliver du ikke snydt. Du kan se massevis af fugle hele året, fordi de finder føde i de lavvandede søer på engen og i selve fjorden.

Forår og efterår kan du iagttage et stort antal ænder og gæs raste, og fordi Tipperne er brushanens foretrukne ynglested i Danmark kan du godt forberede dig på at finde en sådan. 

Prøv en tur op i det store observationstårn midt i reservatet, hvor du kan spejde ud over landskabet og dyrelivet. Eller orienter dig i informationsudstillingen, inden du begiver dig rundt på stien i reservatet.

Inden du finder kikkerten og fuglebogen frem for at drage mod Tipperne skal du dog være opmærksom på, at reservatet kun er åbent for offentligheden i begrænset omfang for at give størst mulig fred til fuglene.

Du kan derfor kun besøge reservatet søndag formiddag, så sørg for at planlægge godt, hvis du ikke vil gå glip af en unik naturoplevelse. Fra november til slutningen af februar er reservatet helt lukket, så der må du ty til den sydlige del af Tipperhalvøen - Værnengene.

Offentlig adgang på Værnengene

Du kan komme til Værnengene på alle tidspunkter af døgnet og året rundt.

Værnengene er et større, fredet område, hvor du også finder et sandt paradis for fugle og de samme karakteristiske vådområder som ved Tipperne.

Her kan du snildt komme til at se kobbersnepper, svaner, skestorske og klyder på din vej rundt - foruden svaner, ryler, spurve og snepper -, og det er oplagt at kombinere fuglekiggeriet med en 6 kilometer lang vandretur rundt om Bjålum Klit. Eller hop på cyklen eller mountainbiken og kom endnu længere rundt på Værnengene.

Sørg også for at lægge vejen forbi det fritliggende udsigtstårn, fugletårnet, hvor du kan nyde det vidtstrakte landskab fra oven.

Luk