Husbåde i Bork Havn

Vågn op til bølgernes klukken og få en uforglemmelig og anderledes sommerhusferie på vandet
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Flydende sommerhus med udsigt, stemning og komfort i top

Drømmer du om at bo nær vandet på din sommerhusferie, så er en af Bork Havns husbåde det perfekte valg. Tættere på vandet kan du dårligt komme!

Her får du luksus og komfort som i et traditionelt sommerhus, men med vandets hyggelige skvulpen og fredfyldte stemning som det ekstra plus, der sætter prikken over i’et på din afslappende sommerhusferie.

Sommer og vinter på husbåd

På husbådene er alt, hvad du skal bruge – det være sig til din udendørs sommerferie eller til en hyggelig, indendørs efterårs- og vinterferie.

Du finder hele tre møblerede terrasser, hvor du kan bruge mange timer af din sommerhusferie. Her kan du slappe af og solbade i ro og mag, mens vandet blidt vugger båden og du indånder den friske fjordluft og holder øje med livet på havnen.

Terrasserne er også et oplagt samlingssted for familien, hvor I kan tilbringe de lange, lyse sommeraftener med kig til den stille fjord.

Vælger du at tage på sommerhusferie i efterårs- eller vintersæsonen er du garanteret hyggefaktor langt over det sædvanlige. På de fleste husbåde finder du brændeovn og sauna, foruden topmoderne bad- og køkkenfaciliteter.

Forestil dig, hvordan I kryber sammen foran brændeovnen og spiller spil, læser bøger eller bager på en barsk efterårsdag, mens fjordvandet skummer og elementerne raser lige uden for vinduerne. Det er afslapning, som du måske ikke har prøvet det før.

Oplev naturen fra første parket

Bork Havns husbåde ligger ved udløbet af den gamle fiskerihavn, hvorfra du har en hyggelig udsigt ud over selve havnen med dens lystbåde, små fiskerbåde og gamle fiskerhuse i baggrunden.

En helt speciel og stemningsfyldt udsigt får du fra husbådens terrasse på 1. sal, hvor du kan se ud over både fjord og det flade land.

Træk dig tilbage efter en oplevelsesspækket dag i og omkring Bork Havn, og nyd friskfanget fisk og kølig hvidvin, mens du mærker sommeraftenernes lune brise og ser den dybrøde sol sælsomt gå ned over fuglereservatet Tipperne

Er du fugleentusiast kan du med fordel medbringe et teleskop og få adgang til de helt store fugleoplevelser. Fra terrassen kan du være heldig at se skestorke gå rundt i det lave vand på Værnengene og si vand for smådyr.  

Livligt havnemiljø

På en husbåd føler du dig hurtigt som en naturlig del af det lokale havnemiljø. Der er plads til godt 300 både i Bork Havn, så der er masser af liv og glade dage, som du kan følge med i fra et af husbådens tre soldæk – eller fra de store vinduer, der sikrer dig en eminent panoramaudsigt ud over vandet og havnen.

En af de mange fordele ved at vælge husbåd til din sommerhusferie i Bork Havn er, at du også er tæt på havnemiljøet på land, hvor børnene kan finde legekammerater på legepladsen eller I kan udfordre hinanden til et slag minigolf.

I den lille gågade, Bryggen, kan du stille lækkersulten ved en isbod og efterfølgende gå på opdagelse i butikkerne, der byder på kunsthåndværk og surfudstyr. Og det er også nemt lige at hente mælk til morgenmaden i en af dagligvarebutikkerne, hvis beholdningen pludselig er lav.

Trænger du til en dukkert ligger der en hyggelig græsstrand med roligt, lavt fjordvand lige bag husbådene i Bork Havn.

Luk