Bork Vikingehavn

Væk din indre viking og oplev vikingetiden, som den så ud i Bork Havn for cirka 1000 år siden
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Velkommen til den levende vikingetid i Bork Havn

Tag på en spændende tidsrejse 1000 år tilbage i tiden i Bork Vikingehavn, og oplev, hvordan vikingerne levede på den barske vestkyst. Her kan du møde rigtige vikinger og opleve vikingernes dagligdag.

Mød et rigtigt vikingesamfund

I vikingehavnen finder du flere rekonstruerede vikingehuse, fem vikingeskibe i havnen, en trækirke, en markedsplads – og selvfølgelig vikingerne, som om sommeren bor på havnen og sørger for liv og glade dage.

Har du lyst til at købe souvenirs med hjem, er den rustikke museumsbutik et slaraffenland for den vikingeinteresserede. Her står nogle af havnens vikinger klar til at servicere dig og guide dig igennem butikkens bugnende udvalg af museumskopismykker, brugskunst, bøger og delikatesser.

I højsæsonen (juli og august) kan du spise dig mæt på vikingehavnens Café Kølsvinet, selvom det også er oplagt at pakke en picnickurv og indtage den side om side med vikingerne i det autentiske miljø.

Oplevelser for alle aldre i Bork Vikingehavn

De stråtækte vikingehuse er åbne for nysgerrige besøgende, og her kan hele familien få et spændende indblik i vikingernes dagligdag. Forestil dig, at du sover på vikingernes soveskind og laver mad over den hyggeligt knitrende ild med køkkenredskaberne, der hænger på væggene.

Eller hvad med at udfordre din familie til en dyst på vikingepladsen, hvor I kan prøve vikingernes træningsredskaber?

Skal børnene underholdes og udfordres byder Bork Vikingehavn på et væld af aktiviteter for familiens yngste. Lad børnene klæde sig ud som vikinger i vikingehallen eller tag dem med på runejagt - I kan søsætte jeres eget vikingetogt med de små trækskibe ved voldgraven.

Vikingemarked i august

Det er en traditionsrig begivenhed, når 300 vikinger indtager havnen hvert år i den anden weekend i august. Vikingehavnen syder af aktivitet, og her er alt for det bankende vikingehjerte: spektakulære kampshows, vikingerytteri, markedsboder, dans og musik.

Og så kan du komme helt tæt på vikingerne og for eksempel møde de dygtige håndværkere, der arbejder på vikingehusene. Eller du kan bage et fladbrød med husfruen og hendes piger i langhuset.

Luk