Det støttede vi

Her kan du læse mere om de projekter, vi har valgt at støtte med midler fra Feriepartner Blåvands Oplevelsespulje i de forgangne år. Find inspiration til dit eget projekt eller bliv klogere på, hvilken slags projekter vi støtter - se de seneste års støttede projekter herunder.

Støttede projekter 2022

Handicapsti, ved Blåvand Strand - Hafnia-Grunden
Støttet med 15.000 kr.

Projektet er en etablering af en handicapsti, så også personer med fysiske udfordringer kan få adgang til stranden.

Handicapstien kan anlægges ved Blåvand Strand eller det der kaldes Hafnia-Grunden. Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret den form for adgang i Blåvand.

 

Tidligere støttede projekter
2021

Kort over HO
Støttet med 10.000 kr.

Projektets mål er at samle alle gode oplevelser, butikker, seværdigheder osv i Ho-området på ét kort- gøre dem mere overskuelige - og derved kunne give områdets gæster en endnu bedre service.

Markering af Blåvand byskov
Støttet 10.000 kr.

100 meter nord for Hovedgaden til Blåvand ligger et stort klit- og skovområde, som i daglig tale kaldes ”Blåvand byskov” For at markere overfor turister at der her er en særlig oplevelse, som ikke mange kender til, skal der lave en markering at dette område.

2020

content-blaavand-oplevelsespuljen2020.jpg

Blåvand Byskov
Støttet med 15.000 kr.

100 meter nord for hovedgaden i Blåvand ligger et stort klit- og skovområde, som i daglig tale kaldes "Blåvand Byskov".

I byskoven kan man via allerede etablerede stier se både regulær skov, selvsået fyrskov samt adskillige forladte bunkers. I områdets sydvestlige hjørne ligger en meget høj klit, hvorfra man kan se meget langt (i godt vejr).

Områdets eksistens er dog en særdeles velbevaret hemmelighed for stort set alle områdeds mange gæster.

Pengene skal gå til synliggørelse af byskoven samt Stjernekiggerbænken, som skal placeres på det højeste punkt.

Fotopunkt ved fyret
Støttet med 10.000 kr.

2019

Musik i fyret
Støttet med 15.000 kr.

Aftenkoncerter i Blåvandshuk Fyr, som er en unik oplevelse for både turister men også faste beboere.

Blåvand nytårsbad
Støttet med 5.000 kr.

Afholdelse af nytårsbad på Hvidbjerg Strand, som skal gøres til en tradition år efter år.

Åben landsby i Ho
Støttet med 5.000 kr.

Formålet med Åben Landsby er at videregive de følelser for området, som lokalbefolkningen har. Vi lader turister og gæster i området se og mærke, hvad der gør Ho så unik, at man er nød til at komme igen.

2018

Aftenkoncerter ved Blåvand Fyr - Musik i Fyret
Støttet med 10.000 kr.

Turismekoordinator Anne Römer ønsker at afholde aftenkoncerter ved Blåvand Fyr. Koncerterne afholdes, når mørket falder på, og lyset i fyret tændes. 

Øvrige modtagere af midler fra Feriepartner Blåvands Oplevelsespulje 2018: 

Åben Landsby (Ho Kro)
Støttet med 5.000 kr.

Ho slår dørene op for ægte landsbystemning for både turister og faste besøgende, og alle byens butikker holder åben.

Luk