Fantastisk beliggende landhus - gemt i bakkerne ved Liselund gl. Slot og Møns Klint. Stedet er en oase i tid og rum, og oser af atmosfære og landlig idyl. Huset ligger ca. 4 km fra Møns Klint 's Geocenter og 200 m fra kanten af Klinten, som er Danmarks største naturattraktion, med hvide kridtklipper, som rejser sig lodret fra det turkisgrønne hav. Og du er ca. 2 km fra én af Møns andre perler: Liselund gl. Slot - verdens eneste stråtækte slot, samt den underskønne romantiske Slotspark. Huset ligger på en ca. 3000 m² stor grund. Solgård i haven med 4 liggestole, havemøbler og parasol. Næsten hele grunden er indhegnet med solplads på bagsiden af huset med havemøbler. Solpladsen støder op til en naturgrund, med udsigt til bakkerne og til en lille mose. Her er ofte et par rådyr på besøg, og i øvrigt er der et rigt fugle- og dyreliv overalt. Østersøen ses i det fjerne og i klart vejr kan man se pylonerne fra Øresundsbroen. Huset er smagfuldt indrettet i landlig stil, med både nye og ældre møbler, udstoppede dyr mv.. Huset er meget rummeligt og indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Flot og meget hyggelig opholdsstue med TV-hjørne, pejs og en stor fast sofa-bænk. Stuen har synlige bjælker samt udgang til solgården. Stort køkkenhjørne med brændeovn, keramisk komfur med bageovn, emhætte og OPVASKEMASKINE. Hyggelig spisestue i åben forbindelse med køkkenhjørnet. Adgang til fyrrum med 1 køleskab med fryseboks. Vaskerum med VASKEMASKINE og TØRRETUMBLER samt adgang til badeværelse med toilet, håndvask og bruser. 4 værelser: 1 dobbeltseng . På 1. sal: 1 dobbeltseng + skab, 2 senge i vinkel + skab, 1 dobbeltseng + skab. Lille depotrum. Badeværelse på 1. sal med badekar, håndvask og toilet. Elradiatorer samt brændeovene. Strømforbrug excl. i prisen. Til hvert lejemål medfølger gratis brænde.
