Bornholm - Ferie i sommerhus på Danmarks klippeø
Bornholm er en helt unik feriedestination. På den lille solskinsø i Østersøen finder I alt lige fra kridhvide sandstrande til klippefyldte kyster, og Bornholm har i øvrigt nogle af Danmarks bedste og mest kendte seværdigheder. Bornholm byder også på muligheden for en aktiv ferie med cykling, klatrin, rapelling, surfing og lystfiskeri.
Bornholm er især kendt for sine smukke, hvide sandstrande ved Balka og Dueodde, sine klippekyster ved Gudhjem og Svaneke og sine talrige historiske seværdigheder. Som turist på Bornholm må man ikke gå glip af Hammershus Borgruin, Østerlars Rundkirke, Almindingen, Rytterknægten, Ekkodalen og Joboland.
Bornholm har fået tilnavnet "Solskinsøen", fordi det er stedet i Danmark med flest solskinstimer og mindst nedbør.