FLOT HAVUDSIGT - perfekt for den kvalitetsbevidste gæst !
Denne skønne ferielejlighed ligger i 1. række til vandet ved Stege Havn. Her er taler om en perle, overalt er
der benyttet gedigne byggematerialer og både møbler og udstyr er smagfuldt sammensat. Boligen ligger tæt på
Stege by, som byder på masser af oplevelser, lige fra hyggelige restauranter, kulturminder til
specialforretninger - her kommer man igen og igen !
Boligen er indbygget i en skrænt, så både stueplan og 1. sal ligger med udgang til terrasse. En bolig med
elementerne: lys, luft og vand.
¤
Skøn ferielejlighed i 1. række til vandet!
Stor entré med trappe til 1. sal.
Badeværelse med toilet, håndvask og bruser, vaskemaskine og tørretumbler.
3 værelser: 1 ds + skab, 2 k + skab, 1 dobbeltsovesofa (1ds) + skab. Havudsigt fra 2 af værelserne og
udgang til stenterrasse.
På 1. sal:
Stort dejligt og lyst designerkøkken med 4 keramiske kogeplader, indbygningsovn, køleskab og
OPVASKEMASKINE. Flot udsigt over vandet.
Hyggelig spiseplads med udgang til det fri.
Storslået, lys og venlig opholdsstue med HAVUDSIGT til Stege Bugt og øen Lindholm. Udgang til stor skøn
altan. Tv med kabelantenne.
Ikke-ryger-hus.
"Relax Hus" = En pause fra hverdagens trummerum. Et ophold i et Relax Hus er sam skabt til ferie for
livsnydere. Det er den perfekte ramme for en romantisk ferie og ren afstresning! Ved leje af dette feriehus
modtager du et gavekort til Restaurant Støberiet i Stege på Dkr. 400,- (ved leje af minimum 7 dage).
Ferielejligheden ligger i Stege – tæt på alting, og alligevel i et meget roligt område.
Stege har et stort udvalg af såvel supermarkeder som specialbutikker.
I Stege findes caféer, restauranter og pizzariaer, så sulten kan stilles efter udflugten og bibliotek, svømmehal, museum, motionscenter og turistbureau byder også gerne gæster velkommen.
Få kilometer fra Møn finder man en 18 hullers par 72 golfbane – meget smukt beliggende rundt om Stege Nor.
En af Danmarks 2 sidste byporte med velbevarede voldanlæg, ligger ved den østlige indkørsel til Stege – i tæt forbindelse med Møns Museum, Empiregården.
På nordsiden af Møn ligger Ulvshale strand, som er en af Møns dejligste badestrande. Det blå flag garanterer god badevandskvalitet.
Ulvshale halvøen er forbundet til Nyord med en bro.
På vejen til Nyord kommer man igennem Ulvshale Skov, som er naturskov – et stykke fri natur, med afmærkede stier, rastepladser, fugleobservationsposter og et lille naturcenter midt i skoven.
Nyord er en gammel lodsby med en velbevaret landsbystruktur. Der er en bondegårdsrestaurant, hvor der kæles for lokale råvarer, og der er en hyggelig lille havn. Nyord har desuden en meget spændende lille 8-kantet kirke.
På Nyord er der enestående muligheder for at betragte de mange trækfugle fra Fugleværnsfondens fugletårn, og Hyldevangs Naturcenter rummer udsigtsplatform, legeplads, madpakkerum og en "sansehave" og en del af faciliteterne er kørestolsegnede.
På Nyord findes endvidere en af Danmarks første butikker med spirituosa i ”løs vægt” og udvalgte lokalt producerede fødevarer.
Møn byder på mange udflugtsmuligheder. Kirker med kalkmalerier, storstensgrave og selvfølgelig den helt enestående Møn Klint.
I klinteskoven findes orkideer, som ikke vokser andre steder i Danmark, og i Geocenter Møns Klint kan man få fortalt hele den spændende historie om Danmarks tilblivelse. I den nordlige del af klinteområdet ligger Liselund – Danmarks eneste stråtækte slot, med en romantisk park, der også rummer flere små spændende bygninger.
Klintholm Havn med fiskerihavn, røgeri, fiskerestaurant og skibsproviantering ligger kun få km. fra Møns Klint. Fra Klintholm Havn sejles daglige ture til Klinten med sejlkutteren Discovery.
I Stege kan man besøge mikrobryggeriet Møns Bryghus eller bolschekogeriet Møn Bolcher, som bl.a. kan tilbyde økologiske specialiteter.
Møn har endvidere sin egen isproduktion: Hovgårdens gårdmejeri fremstiller Møn Is af egen mælk og uden tilsætning af kunstige tilsætningsstoffer.
Vestmøn er forbundet til Bogø med en dæmning. Bogø er en lille ø med mange facetter. Møllen med kunstudstillinger, havnen med sommerfærgen Ida, skoven med jættestue og skovpavillon, kirken omgivet af de mange sømandsgrave og den meget aktive Bogø Kostskole og Idrætshøjskolen
Med Møn som centrum kan man nemt foretage udflugter til f.eks. Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter i Vordingborg, Knuthenborg Dyrepark, Middelaldercenteret og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, Krokodillezoo på Falster, Holmegård og BonbonLand på Sydsjælland, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og selvfølgelig København med Tivoli, Operahuset, Det Kongelige Teater, Zoologisk Have og et rigt udbud af museer og udstillinger.