Beskrivelse
Tæt på Vesterhavet og den smukke natur, finder man dette stråtækte poolhus med plads til 14 personer. Her bliver ferien ikke kedelig, for der er swimmingpool, spabad, sauna, bordfodboldog meget mere.
Indretning
Huset er perfekt indrettet til store grupper og familier. Med 6 soveværelser og 3 badeværelser er der god plads til alle. I midten af huset finder man det store kombinerede køkken og stue. Køkkenet er praktisk udstyret med bl.a. opvaskemaskine og mirkoovn. Ved siden af køkkenet er der spiseplads til alle gæster. I stuen er der en stor sofagruppe, brændeovn og Tv med parabolkanaler. Ved siden af stuen finder man et aktivitetsrum, der har bordfodbold. I det store poolrum, finder man husets swimmingpool og et spabad. Her er også et badeværelse med bruser, toilet og adgang til saunaen. I bryggerset finder man en vaskemaskine og en tørretumbler.Værelserne ligger i to separate afdelinger, i hver sin ende af huset. Begge afdelinger har tre soveværelser og et badeværelse. Her er i alt 4 værelser med dobbeltsenge, et værelse med to enkeltsenge og et værelse med to køjesenge. I alt kan der sove 14 personer i sommerhuset. De to badeværelser i værelsesafdelingerne har bruser og toilet. Der er gratis trådløst internet i sommerhuset.
Udendørs
Huset har en stor terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her er adgang fra poolrummet og fra stuen. På terrassen er der havemøbler og en grill. Huset er omgivet af en stor grund, hvor man kan lege, spille bold og meget mere.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende Sdr. Fjandvej 36, i det stille område Sdr. Fjand med Vesterhavet og Husby Klitplantage som naboer. Stranden er kun 1,5 km. væk ved den lille hyggelige badeby Bjerghuse. Man kan tage bilen dertil eller gå eller cykle gennem klitplantagen. I den nærliggende by Sdr. Nissum er der indkøbsmuligheder.