Beskrivelse
Indendørs
Her kan I nyde ferien i et dejligt lyst, velindrettet og fuldt udstyret hus med alle bekvemmeligheder. Slap af foran brændeovnen i den lyse opholdsstue med komfortable møbler, eller nyd middagen i spisestuen omkring det store spisebord. Køkkenet ligger i åben forbindelse til spisestuen og er godt udstyret med køle/fryseskab, indbygningsovn, keramiske kogeplader, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Foruden det store badeværelse med toilet, brusebad, spa og sauna, har I et ekstra badeværelse med toilet og brusebad til rådighed. Her finder I også vaskemaskine og tørretumbler. I de fire værelser findes komfortable sovepladser. Der er wi-fi dækning 100/100 Mbit i hele huset.
Udendørs
På de store solrige, flisebelagte og møblerede terrasser mod vest og syd har I de perfekte rammer til at nyde en forfriskning eller hygge om grillen og indtage middagen eller solbade helt ugeneret. Stilheden og lyden fra havets brusen i baggrunden sætter stemningen. Mod øst findes en lille terrasse hvor morgenkaffen kan nydes i morgensolen. I har desuden god plads til udendørsaktivitet og leg på den 2000 kvm store grund med skærmende randbeplantning.
Beliggenhed
Huset er beliggende i skønne Vedersø Klit, som er et af de absolut smukkeste og mest naturskønne områder langs den jyske vestkyst. Der er indkøbsmulighed i gåafstand. Kun ca. 10 minutters gang fra huset bringer jer over klitterne til den dejlige brede badestrand som er anerkendt med ”Det Blå Flag” som garanti for ren strand og høj badevandskvalitet. Foruden badning er stranden ideel til f.eks. vandreture, drageflyvning og alle slags strandsport. Mod nord og mod øst finder I fantastiske naturområder med klitplantage, hede, fjorde og søer og med et meget rigt dyreliv. Får I lyst til shopping eller forlystelser, er der kun ca. 10 minutters bilkørsel til Søndervig, hvor der findes bl.a. badeland, bowlingcenter, fitness samt adskillige butikker og restauranter.