Beskrivelse
Charmerende træbjælkehus, hyggeligt indrettet med mange sjove og spændende ting - beliggende i Rødvigs gamle feriehusområde tæt ved børnevenlig badestrand. Nyd en lille gåtur langs stranden til Rødvigs hyggelige havn – hvor der er autentisk havnemiljø for alle pengene - med fiskekuttere, lystsejlere og mange forskellige gode restauranter. Huset er beliggende på en skøn lukket grund med dejlig gammel beplantning og mange små læ-kroge – her kan man virkelig slappe af og nyde en dejlig kop kaffe eller et køligt glas vin. Huset indeholder: Fin entré, badeværelse med toilet, håndvask, bruseniche og vaskemaskine. Køkken med komfur med 4 kogeplader, elkedel, kaffemaskine og køleskab – samt alt hvad hjertet begærer af køkkengrej. Dejlig hyggelig opholdsstue med spiseplads og sofagruppe – her kan man rigtig hygge foran brændeovnen – læse den bog, man ikke fik læst derhjemme eller spille sjove spil. TV. Fra stuen er der udgang til mindre overdækket terrasse, hvor man kan nyde aftensolen og den dejlige have. 3 gode værelser med: 1 dobbeltseng, 2 enkeltsenge, og1 dobbelt sovesofa.