Beskrivelse
Dejligt feriehus beliggende i sommerhusområdet Hasmark tæt ved en af Fyns bedste badestrande. Huset er indrettet i 2 separate bygninger samt et lille anneks. Bygning 1 er indrettet med lille stue, køkken-alrum samt et gæstetoilet. I bygning 2 befinder sig 2 soverum med henholdsvis 1 dobbeltseng og 2 køjer samt et pænt badeværelse. I det lille anneks er der yderligere et soverum med en dobbelt sovesofa. På grunden er der etableret et stort terrasseareal med en stor udendørs grill.
Området
Hasmark Strand er et af Fyns attraktive sommerhusområder med dejlig børnevenlig sandstrand. I forlængelse af Hasmark Strand ligger Enebærodde, et fredet naturområde, som kun kan nås til fods. Her er bl.a. særdeles gode fiskemuligheder. På Hasmark Camping er der restaurant, indkøbsmuligheder og et stort nyt badeland, som må benyttes mod betaling. 8 km fra Hasmark ligger byen Otterup med flere gode indkøbsmuligheder og restauranter. Odense, som er Fyns største by, ligger 18 km fra området med masser af seværdigheder og shoppingmuligheder.